Barnets lov § 172b

Sikkerhedskonsulenterne fra den nationale sikkerhedskonsulentordning er ansat i en kommune. Sikkerhedskonsulenternes ansættelseskommune skal stille sikkerhedskonsulenternes rådgivning, jf. § 172 a, stk. 1 og 2, og § 172 c, stk. 1 og 2, til rådighed for andre kommuner i sager om æresrelaterede konflikter, negativ social kontrol og genopdragelsesrejser.

Paragraffen fastlægger, at sikkerhedskonsulenter, som er ansat i en specifik kommune, skal stille deres rådgivning til rådighed for andre kommuner ved sager om æresrelaterede konflikter, negativ social kontrol og genopdragelsesrejser. Det understreger en nødvendig tværkommunal koordinering og sikrer, at specialiseret viden ikke er låst til én geografisk enhed. I praksis kan det betyde øget effektivitet og bedre håndtering af komplekse sager, hvor børn og unge kan være i alvorlig risiko. Dog kan man undre sig over, at ordningen er bundet til ansættelseskommunen, hvilket potentielt kan skabe kapacitetsudfordringer, hvis den pågældende egnede ressource ikke er tilgængelig. Desuden tjener paragraffen en kontrolfunktion, da den formelt sikrer, at rådgivningen efter §§ 172a og 172c når bredt ud og koordineres på tværs. Dette kan uden tvivl styrke indsatsen, men det rejser også spørgsmål om ressourceallokering og kommunernes gensidige afhængighed i sårbare sociale situationer. De relaterede bestemmelser i §§ 172a og 172c præciserer rådgivningens omfang og koordineringsrollen, hvilket konkret hjælper myndigheder med at håndtere og forebygge æresrelaterede konflikter og genopdragelsesrejser, som har fungeret som områder med betydelige sociale udfordringer og behov for specialiseret viden. Det er tydeligt, at lovgiver ønsker at undgå kompetencetomhuller, men selve formuleringen kunne med fordel gøres klarere, eksempelvis ved også eksplicit at fastlægge minimumsdækning og samarbejdsmekanismer mellem kommunerne.

Eksempler

• Tværkommunal rådgivning i æresrelateret konflikt

  En kommune modtager en sag om æresrelateret konflikt og beder sikkerhedskonsulenter i nabokommunen om rådgivning og risikovurdering.

• Genopdragelsesrejse uden for bopælskommunen

  Et barn vurderes sendt på genopdragelsesrejse uden for ansættelseskommunen, som koordinerer rådgivning med den kommunale sikkerhedskonsulent, der er ansvarlig for sagsbehandlingen.

• Koordinering ved negativ social kontrol

  Flere kommuner med børn udsat for negativ social kontrol samarbejder gennem sikkerhedskonsulenterne, som tilbyder rådgivning til de involverede myndigheder.

• •At sikkerhedskonsulenternes rådgivning kun gælder for den kommune, hvor de er ansat - den gælder tværkommunalt.
• •At rådgivningen er bindende for andre kommuner - loven stiller rådgivningen til rådighed, men beslutninger træffes af den enkelte kommune.
• •At ordningen alene omfatter sager om æresrelaterede konflikter - den dækker også negativ social kontrol og genopdragelsesrejser.