§ 172 c. Barnets lov
Lovtekst · Kilde: www.retsinformation.dk · LOV nr 282
Paragraffen etablerer en central rolle for Koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold, der skal bistå kommuner, myndigheder og borgere med rådgivning i sager, hvor børn eller unge er i risiko for eller allerede er sendt på genopdragelsesrejse.
Koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold bistår kommunalbestyrelser, andre relevante myndigheder og aktører og borgere med rådgivning i sager, hvor der er kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung er i risiko for at blive eller er sendt på genopdragelsesrejse, herunder rådgivning om risici til brug for udarbejdelse af risikovurderinger. 1. pkt. kan også finde anvendelse i sager, hvor der er kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung, der er dansk statsborger eller har eller har haft gyldig opholdstilladelse i Danmark, er sendt på genopdragelsesrejse. I sådanne sager vil den kommune, der senest var handlekommune for barnet eller den unge forud for udlandsopholdet, jf. § 9 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, være handlekommune.
Stk. 2. Koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold består af repræsentanter for den nationale sikkerhedskonsulentordning, jf. § 172 a, Udlændingestyrelsen og Udenrigsministeriet.
Stk. 3. Koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold koordinerer rådgivningen i sager om genopdragelsesrejser for børn og unge mellem medlemmerne af koordinationsenheden og øvrige relevante myndigheder og aktører. Internt i koordinationsenheden koordinerer en repræsentant for sikkerhedskonsulentordningen den rådgivende indsats over for medlemmerne af koordinationsenheden.
Stk. 4. Som led i koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsopholds rådgivning eller oplysning af sagen kan koordinationsenheden afholde samtaler med barnet eller den unge. Samtalerne kan finde sted uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, såfremt hensynet til barnets sikkerhed eller bedste taler for det.
Kort sagt
Paragraffen etablerer en central rolle for Koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold, der skal bistå kommuner, myndigheder og borgere med rådgivning i sager, hvor børn...
Eksempler
Rådgivning ved mistanke om genopdragelsesrejse
En kommune får via en underretning kendskab til, at et barn uden samtykke er sendt til et andet land for genopdragelse. Koordinationsenheden rådgiver kommunen om risikovurdering og samordning af indsatsen for at beskytte barnets tarv.
Samarbejde mellem kommuner ved udlandsophold
Et barn med tidligere ophold i en kommune vendes hjem efter et ufrivilligt udlandsophold. Den tidligere handlekommune arbejder med Koordinationsenheden for at sikre korrekt opfølgning og støtte ved hjemkomsten.
Udarbejdelse af risikovurdering i sager med negativ social kontrol
I en sag om æresrelateret konflikt og potentiel genopdragelsesrejse bistår Koordinationsenheden kommunen med at udarbejde en risikovurdering, der danner grundlag for intervention og planlægning.
Almindelige misforståelser
- •At Koordinationsenheden i sig selv kan træffe beslutninger om børns anbringelse eller hjemtagelse. Den kan alene rådgive og koordinere.
- •At handlekommunen ved genopdragelsesrejser ophører ved udrejsen. Den forbliver ansvarlig for indsatsen efter loven.
- •At alle sager om børn i udlandet automatisk er genopdragelsesrejser. Det kræver konkret viden eller formodning om tvang eller sociale konflikter.
Almindelige spørgsmål
Hvad er en genopdragelsesrejse i denne kontekst?
En genopdragelsesrejse refererer til et ufrivilligt eller tvungent ophold, hvor et barn eller en ung sendes til udlandet — ofte i familiens regi — med henblik på opdragelse eller social kontrol, der kan være problematisk for barnets rettigheder og trivsel.
Hvem har handlepligten ifølge § 172c i sager om genopdragelsesrejser?
Den kommune, der senest var handlekommune for barnet eller den unge forud for udlandsopholdet, jf. § 9 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, bærer handlepligten, selvom barnet eller den unge befinder sig i udlandet.
Kan Koordinationsenheden træffe afgørelse om tvungen hjemtagelse eller anbringelse?
Nej, Koordinationsenhedens opgave er rådgivende og koordinerende. Kommunernes myndigheder træffer de konkrete afgørelser, mens Koordinationsenheden støtter med rådgivning, risikovurdering og koordinering.
Kan samtaler med barnet foregå uden forældres samtykke?
Ja, jf. §§ 172a og 172c kan kommunen eller koordinationsenheden afholde samtaler med barnet eller den unge uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, hvis hensynet til barnets eller den unges sikkerhed eller tarv taler for det.
Hvordan koordineres indsatsen mellem forskellige myndigheder i sager om genopdragelsesrejser?
Koordinationsenheden fungerer som bindeled mellem kommunerne, relevante myndigheder som Udlændingestyrelsen og Udenrigsministeriet samt civilsamfundsaktører for at sikre en samlet og koordineret indsats.
AI-forklaring genereret af gpt-4.1-mini
Har du spørgsmål?
Spørg Regelrytter AI chat for dybere forklaringer og kontekst om denne lov.
Foreslåede spørgsmål: