Barnets lov § 172

Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation yder godtgørelse for nødvendig befordring til og fra specialrådgivning og andre nødvendige rejseudgifter i forbindelse hermed, når børn og unge og deres familier modtager gratis vejledende specialrådgivning efter §§ 165 og 168.

Stk. 2. Der ydes godtgørelse efter stk. 1 for udgifterne til det efter forholdene billigste forsvarlige befordringsmiddel.

Stk. 3. Social- og boligministeren fastsætter efter forhandling med børne- og undervisningsministeren nærmere regler om befordringsgodtgørelse og dækning af andre nødvendige rejseudgifter i forbindelse hermed, herunder at der kun ydes godtgørelse, når afstanden til behandlingsstedet overstiger en vis grænse.

Paragraf 172 fastsætter, at den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation yder godtgørelse til børn og unge samt deres familier for nødvendige befordrings- og rejseudgifter relateret til modtagelse af gratis vejledende specialrådgivning jf. §§ 165 og 168. Dette er et praktisk incitament, der sikrer, at økonomiske barrierer ikke hindrer adgang til fagligt kvalificeret specialrådgivning. Det understreger statens rolle som garant for lighed i adgangen til specialiseret støtte, og samtidig varetages bevarelsen af retssikkerheden for sårbare grupper. Paragrafen bliver anvendt fx når familier med børn med komplekse støttebehov har behov for konsulentmøder ofte langt fra hjemmet. Dog er det værd at notere sig, at lovteksten ikke opstiller grænser for udgifterne, hvilket kan give rum for uensartede praksisser. Reglerne og befordringsgodtgørelsekoordineringen fastlægges nærmere i bekendtgørelser, blandt andet med henvisning til forvaltningslovens principper. Sammenhængen med øvrige bestemmelser om vejledning (§§ 165 og 168) og udgiftsrefusion (§ 198) illustrerer en kompleks indsats, hvor statens administrative ansvar og støtte for familien løbende justeres.

Eksempler

• Familie modtager vejledende rådgivning med dækning af transport

  En familie med et barn, der har behov for specialrådgivning, modtager vejledning i et center 50 km væk. Paragraffen sikrer, at transportudgifter til og fra rådgivningen dækkes økonomisk af den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation.

• Dækning af rejseudgifter ved specialrådgivning for familier i yderområder

  Familiemedlemmer fra en afsidesliggende kommune har adgang til gratis specialrådgivning. Rejseudgifterne til flere timers transport til specialister i en anden region refunderes efter paragraffens bestemmelser, hvorved adgang sikres uanset geografi.

• Tilskud til udgifter ved behandling af komplekse ungeproblematikker

  En ung med betydelige funktionsnedsættelser får specialrådgivning i en specialinstitution. Kommunen søger godtgørelse for relaterede rejseudgifter hos den nationale rådgivningsorganisation i henhold til paragrafens bestemmelser.

• •At paragraf 172 alene dækker alle udgifter forbundet med specialrådgivning, selvom kun transport og nødvendige rejseudgifter er dækket.
• •At alle former for rådgivning under barnets lov kan kræve rejseudgiftsgodtgørelse, men det gælder kun den vejledende specialrådgivning.
• •At godtgørelse ydes automatisk uden dokumentation eller vurdering, men der stilles krav om dokumentation og nødvendighed.