Barnets lov § 171

Social- og boligministeren fastsætter efter forhandling med børne- og undervisningsministeren nærmere regler om den nationale videns- og specialrådgivningsorganisations virksomhed og organisering på området for børn og unge.

§ 171 fastlægger, at social- og boligministeren efter samråd med børne- og undervisningsministeren udstikker nærmere regler om organisation og drift af den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation, som skal bistå kommunerne og andre aktører med specialistviden inden for socialindsatsen for børn og unge. Paragraffen sikrer en koordineret og formaliseret ekspertiseindsats på et vanskeligt område, hvor kommunernes egne ressourcer kan være utilstrækkelige. Samtidig illustrerer bestemmelsen statens centrale rolle i organiseringen af denne støttefunktion, der har til formål at styrke den kommunale indsats gennem rådgivning og vejledning. Der er dog en iboende risiko i, at centraliseringen kan føre til bureaukrati og eventuelt spild, hvis reglerne bliver for komplekse. Sammenhængen til andre love, såsom lov om social service og retssikkerhedsloven, samt de tilhørende bekendtgørelser og vejledninger, understøtter den praktiske udmøntning og giver ministeren en vigtig adgang til at fastlægge detaljerede rammer. Det er en balanceakt mellem fleksibilitet og ensartethed, hvor den nationale organisation skal undgå at overtage kommunernes ansvar, men samtidig være et afgørende videnscenter med kapacitet til at imødekomme de mest komplekse sager.

Eksempler

• Udarbejdelse af regelsæt for rådgivning

  Efter § 171 har ministeren fastsat detaljerede instrukser om, hvordan den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation for børn og unge skal drive sin rådgivningsvirksomhed, herunder krav til kompetencer og kvalitet.

• Koordination med kommuner

  Organisationen vejleder kommunerne i sager med komplicerede sociale problemstillinger, som kommunerne alene ikke kan håndtere, f.eks. omkring børn med betydelige funktionsnedsættelser, jf. tilknytning til §§ 165-166.

• Fastlæggelse af organisatorisk struktur

  Social- og boligministeren fastsætter efter forhandling med børne- og undervisningsministeren organiseringen af VISO, så der sikres en effektiv tværfaglig koordination og specialiseret støtte til udsatte børn og unge.

• •At den nationale organisation overtager kommunernes ansvar i sager om social støtte til børn og unge.
• •At alle afgørelser truffet af organisationen kan påklages til en højere administrativ myndighed.
• •At social- og boligministerens regler kan fastsættes uafhængigt uden samspil med børne- og undervisningsministeriet.