Barnets lov § 166

Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation yder gratis vejledende udredning til kommunalbestyrelser og borgere i de få mest sjældent forekommende specielle og komplicerede enkeltsager om hjælp og støtte til børn og unge, hvor den fornødne ekspertise ikke kan forventes at være til stede i den enkelte kommune eller i regionens tilbud. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om henvisning af barnet eller den unge efter 1. pkt.

Stk. 2. Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation yder gratis bistand til kommunalbestyrelsens udredning vedrørende specialundervisning og specialpædagogisk bistand.

§ 166 fastlægger en central rolle for den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) i at sikre, at kommunerne har adgang til nødvendig ekspertise i sjældent forekommende og komplicerede sager vedrørende børn og unge, når denne ekspertise ikke er tilgængelig lokalt. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at træffe afgørelse om henvisning til organisationen, hvilket både understøtter specialisering og sikrer kvalitet i sagsbehandlingen. Denne model afspejler en erkendelse af lokale begrænsninger, men samtidig en betingelse om formel henvisning, der kan medføre bureaukratisk forsinkelse. Ankestyrelsens principafgørelse 163-10 understreger, at afgørelser omkring støtte og økonomi kan påklages, hvilket kan påvirke forventningen om agilitet i sagsbehandlingen. Der er en iboende spænding i lovens tekst mellem ønsket om central ekspertise og kommunernes selvbestemmelse, hvilket afspejler et pragmatisk, om end potentielt konfliktfyldt, samspil mellem lokale og nationale myndigheder. Fremtidige lovformuleringer kunne med fordel tydeliggøre kriterierne for henvisning og vurdere muligheder for øget digitalisering til hurtigere adgang til ekspertise.

Eksempler

• Henvisning af sjælden sag til specialrådgivning

  En kommune vurderer, at et barn med en meget sjælden diagnose kræver specialiseret udredning, som ikke findes lokalt. Kommunalbestyrelsen træffer derfor beslutning om henvisning til den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation for at sikre korrekt støtte.

• Kommunal bestyrelse undgår lokal ekspertisemangel

  I en sag med komplekse sociale og psykologiske behov kan kommunen anvende § 166 til at få vejledende udredning, hvilket sikrer, at barnets tarv varetages trods kommunens manglende specialiserede ressourcer.

• Klage over afslag i sager med specialrådgivning

  Ankestyrelsens principafgørelse 163-10 fastslår, at klager over kommunens afgørelse i forbindelse med støtte til specialrådgivning kan behandles, således at borgerens retssikkerhed opretholdes selv i sjældent forekommende sager.

• •At henvisning til den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation sker automatisk, når en sag er kompliceret. Det kræver konkret afgørelse af kommunalbestyrelsen.
• •At organisationen træffer afgørelser i sagerne; i virkeligheden yder den kun vejledende udredning, mens kommunen træffer beslutninger.
• •At alle klager over sager, hvor organisationen har medvirket, kan afvises; principafgørelse 163-10 understøtter klageadgang.