Barnets lov § 160

Social- og Boligstyrelsen skal følge udviklingen i målgrupper, tilbud og indsatser og indsamle og formidle viden om effekten af indsatserne på det mest specialiserede socialområde for børn og unge og på området for den mest specialiserede specialundervisning, der gives i henhold til lov om folkeskolen eller lov om specialundervisning for voksne.

Paragraffen fastlæggerr en central koordinerende og overvågende rolle for Social- og Boligstyrelsen, der skal følge udviklingen inden for specialiserede tilbud til børn og unge med særlige behov samt den specialundervisning, der gives efter folkeskoleloven og lov om specialundervisning for voksne. Formålet er at sikre opdateret viden om målgrupper og indsatsers effekt, hvilket er afgørende for kvalitet og ressourcefordeling. Praktisk betyder det, at Styrelsen både samler data og undersøger, hvordan indsatserne faktisk fungerer, hvilket kan understøtte evidence-based politik. Dog er lovens formulering relativt overordnet og uden konkretisering af krav til evalueringernes omfang eller hyppighed. Det giver en vis fleksibilitet, men kan også skabe usikkerhed om konkret ansvar og opfølgning. Loven henviser til den centrale videns- og specialrådgivningsorganisations rolle, jf. §§ 165-166, og Ankestyrelsens principafgørelse 155-11 viser, hvordan oplysning og vurdering af sagsbehandling kan indgå i denne proces. Der er en vis forventning om, at staten sikrer koordination, men samtidig risikerer vi, at det bliver en formel pligt uden tilstrækkelige midler til reel indsigt og forandring. Fremtidige lovgivninger kunne med fordel præcisere rammerne for denne overvågning og konsekvent koble den til konkrete krav om offentlige rapporter og evalueringer.

Eksempler

• Sammenstilling af data om specialiserede tilbud

  Social- og Boligstyrelsen udarbejder årligt rapporter, der analyserer både udviklingen i antallet af børn i specialiserede tilbud og effekten af behandlings- og undervisningstilbuddene, baseret på kommunernes indberetninger.

• Vejledning til kommunerne om evidensbaserede metoder

  På baggrund af indsamlet viden anbefaler Styrelsen kommunerne metoder og samarbejdsmodeller, der har vist sig effektive i indsatsen over for børn og unge med psykiske eller sociale problemer.

• Ankestyrelsens vurdering af kommuners sagsbehandling

  Ankestyrelsens principafgørelse 155-11 eksemplificerer, hvordan den centrale myndighed kan vurdere kommuners administration i sager om støtte til børn og unge og dermed understøtte Social- og Boligstyrelsens opgave med at følge udviklingen i kvaliteten af indsatsen.

• •At § 160 pålægger kommunerne direkte forpligtelser – den vedrører Social- og Boligstyrelsens overvågning og koordination, ikke kommunernes konkrete indsats.
• •At styrelsens opgave automatisk medfører konkrete ændringer i tilbuddene – loven fastlægger kun opfølgning og formidling, ikke nødvendigvis handling.
• •At informationsindsamlingen er detaljeret og hyppig – paragrafen indeholder ikke konkrete krav til metodologi eller tidsplan.