Barnets lov § 133

Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, at

1) et barn eller en ung under 18 år kan have behov for støtte efter denne lov,

2) et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for støtte efter denne lov på grund af de kommende forældres forhold,

3) et barn eller en ung under 18 år kan have behov for støtte efter denne lov på grund af barnets eller den unges ulovlige skolefravær eller undladelse af at opfylde undervisningspligten eller

4) et barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb.

Stk. 2. Skoleledere på folkeskoler skal underrette kommunalbestyrelsen, når en elev har ulovligt skolefravær på 15 pct. eller derover inden for 1 kvartal.

Stk. 3. Social- og boligministeren kan fastsætte regler om underretningspligt for andre grupper af personer, der under udøvelsen af deres erhverv får kendskab til forhold eller grund til at antage, at der foreligger forhold, som bevirker, at der kan være anledning til indsatser efter denne lov. Social- og boligministeren kan endvidere fastsætte regler om, at andre grupper af personer har underretningspligt efter stk. 1, nr. 2, i forbindelse med aktiviteter uafhængigt af deres erhverv.

§ 133 fastslår underretningspligten for personer, der arbejder i det offentlige eller udfører offentlige hverv. Hvis en sådan person under sit arbejde bliver opmærksom på eller får en begrundet mistanke om, at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for støtte efter loven, har vedkommende pligt til straks at underrette kommunalbestyrelsen. Det gælder ved bekymring for trivsel, skolefravær, forhold hos forældre til et ufødt barn eller hvis barnet kan have været udsat for overgreb. Paragraffen skal sikre, at børn og unge, der har brug for hjælp, hurtigt bliver opdaget og får den fornødne støtte. I praksis har bestemmelsen stor betydning, fordi det ofte er ansatte i institutioner, skoler, dagtilbud, sundhedsvæsenet og lignende, der første gang opdager problematiske forhold. Underretningspligten er ikke kun moralsk – den er juridisk forpligtende, og undladelse kan få alvorlige konsekvenser for både barnet og den, der ikke handler. Bestemmelsen har rødder i ønsket om et tidligt og systematisk indgreb over for børns mistrivsel og har været styrket over tid for at sikre, at ingen børn falder igennem systemets net.

Eksempler

• Skolelærer opdager mistrivsel

  En skolelærer bemærker, at en elev ofte møder uden madpakke, virker træt og har skiftende humør. Læreren har pligt til at underrette kommunen om sin bekymring.

• Pædagog mistænker omsorgssvigt

  En pædagog i en daginstitution ser, at et barn ofte har mærker på kroppen og virker bange for at gå hjem. Pædagogen underretter straks kommunen.

• Sundhedsplejerske efter hjemmebesøg

  En sundhedsplejerske fornemmer, at de kommende forældre ikke er rustet til at tage vare på det kommende barn og giver kommunen besked.

• •Man skal kun underrette ved sikre beviser på problemer.
• •Pligten gælder kun børn – ikke unge under 18 år.
• •Det er leders ansvar og ikke medarbejderens individuelle ansvar.

• § 132

  Vedrører kommunernes pligt til at udveksle oplysninger ved flytning.

• § 135

  Omhandler alle borgeres pligt til at underrette om vanrøgt og nedværdigende behandling.

• § 136

  Giver regler for kommunens behandling af underretninger.