§ 92. Barnets lov
Lovtekst · Kilde: www.retsinformation.dk · LOV nr 282
§ 92 fastlægger, at barnets plan som minimum skal rumme klare, konkrete mål for barnets eller den unges trivsel og udvikling.
Barnets plan, jf. § 91, skal indeholde konkrete mål for barnets eller den unges trivsel og udvikling i overensstemmelse med det overordnede formål med indsatsen eller anbringelsen efter § 32, stk. 3, § 46, stk. 1, eller § 47, stk. 2. Planen skal så vidt muligt udarbejdes i samarbejde med barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaveren. De konkrete mål skal afspejle det enkelte barns eller den enkelte unges ønsker og behov, og kommunalbestyrelsen skal inddrage barnet eller den unge og forældrene i formuleringen af målene.
Stk. 2. Barnets plan skal tage udgangspunkt i den valgte indsats eller anbringelse. Er der foretaget en afdækning eller børnefaglig undersøgelse af barnets eller den unges behov efter §§ 19 eller 20, skal barnets plan desuden tage udgangspunkt i resultaterne heraf.
Stk. 3. I sager om anbringelse uden for hjemmet efter §§ 46 og 47 skal barnets plan angive, hvilke former for støtte der skal iværksættes for familien, i forbindelse med at barnet eller den unge er anbragt uden for hjemmet og i tiden efter barnets eller den unges hjemgivelse.
Kort sagt
§ 92 fastlægger, at barnets plan som minimum skal rumme klare, konkrete mål for barnets eller den unges trivsel og udvikling. Disse mål skal harmonere med formålet med den igangsatte støtte eller anbr...
Eksempler
Udarbejdelse af barnets plan ved anbringelse
Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om anbringelse efter § 46 og udarbejder en barnets plan inden for tre måneder, der beskriver mål for barnets trivsel, og som inddrager barnet, den unge og forældrene i formuleringen. Planen bliver herefter grundlaget for opfølgning og tilpasning af indsatsen.
Barnets ønsker vægtes ved målformulering
I en sag om støtteindsats efter § 32 deltager en 12-årig aktivt i udarbejdelsen af barnets plan, hvor hun formulerer, at hun ønsker mere tid med vennerne og mindre skolefravær som konkrete mål for støtten. Kommunalbestyrelsen sikrer, at disse mål bliver indarbejdet i planen.
Hvis barnets og forældres ønsker er i konflikt
Kommunalbestyrelsen forsøger at finde en balance, når barnets ønsker om fritid adskiller sig markant fra forældrenes ønsker om øget skolearbejde. Paragraffen forudsætter, at barnets perspektiv skal inddrages, men praksis kræver ofte vanskelige faglige skøn.
Almindelige misforståelser
- •Barnets plan er en statisk dokument, der blot arkiveres uden løbende revidering.
- •Barnets ønsker er påkrævet at følges slavisk, også når de er skadelige eller urealistiske.
- •Forældrenes stemme vejer altid tungere end barnets i planlægningen af indsatsen.
Almindelige spørgsmål
Hvad sker der, hvis barnet ikke ønsker at deltage i udarbejdelsen af planen?
Ifølge § 92 skal planen så vidt muligt udarbejdes i samarbejde med barnet eller den unge. Hvis barnet ikke ønsker at deltage, skal kommunalbestyrelsen stadig tilstræbe at afspejle barnets behov og perspektiv gennem andre metoder. Dette er i tråd med lovens overordnede formål om barnets bedste, jf. § 2 og § 5.
Kan forældrenes ønsker tilsidesættes til fordel for barnets ønsker i planen?
Ja, loven prioriterer barnets eller den unges perspektiv, men det sker inden for en ramme af samarbejde med forældrene. Kommunalbestyrelsen har en skønsmæssig rolle, og ved konflikter skal barnets bedste veje tungest, også understøttet af børnefaglige vurderinger jf. § 20.
Hvor vigtig er barnets plan for kommunalbestyrelsens beslutninger?
Barnets plan er central for løbende opfølgning og beslutninger om støtte og anbringelse. Den udgør dokumentationen af mål og indsatser, og skal ifølge praksis, herunder Ankestyrelsens principafgørelser, indeholde konkrete, målbare målsætninger, der understøtter barnets udvikling.
Kan barnets plan genbruges til flere børn i samme familie?
Ja, ifølge § 91, stk. 3, kan der udarbejdes en samlet barnets plan for flere børn i en familie, så længe særskilte individuelle behov bliver tilgodeset. Dette fremmer koordination, men må ikke udvande opmærksomheden på hvert enkelt barns særlige situation.
Hvilke krav stilles til den tidsmæssige opfølgning på barnets plan?
Planen skal som hovedregel foreligge senest 3 måneder efter en afgørelse om indsats, jf. § 91, og skal løbende vurderes og justeres, jf. §§ 95 og 96, samt inddrage barnet, den unge og forældrene.
Relaterede principafgørelser
- Ankestyrelsens principafgørelse C-35-05GældendeÅr: 2005
En amtskommunes afslag på flytning af en mentalt retarderet lovovertræder, der ved administrativ beslutning var blevet anbragt på institution, til en institution i hjemamtet kunne påklages til det sociale nævn i hjemamtet efter de almindelige klagere...
Relaterede paragraffer:§ 2§ 60§ 92§ 5§ 68+3 mere - Ankestyrelsens principafgørelse C-43-01GældendeÅr: 2001
Ankestyrelsen har behandlet 2 sager om støtte- og kontaktperson til personer med sindslidelser. Ankestyrelsen fandt i sag nr. 1, at en sindslidende ansøger ikke var berettiget til tilbud om en støtte- og kontaktperson, da hun under sit døgnophold i e...
Relaterede paragraffer:§ 92§ 69§ 80§ 99
AI-forklaring genereret af gpt-4.1-mini
Har du spørgsmål?
Spørg Regelrytter AI chat for dybere forklaringer og kontekst om denne lov.
Foreslåede spørgsmål: