Barnets lov § 67

Børne- og ungeudvalget kan træffe afgørelse om, at et barn eller en ung, der efter § 46, stk. 1, eller § 47, stk. 1, i denne lov eller efter § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet har været anbragt uden for hjemmet i mindst 3 år, jf. dog § 50, stk. 7, og § 68, stk. 2, fortsat skal være anbragt uden for hjemmet i en permanent anbringelse, hvis barnet eller den unge har opnået en så stærk tilknytning til anbringelsesstedet, at det på kortere og længere sigt må antages at være af væsentlig betydning for barnets eller den unges bedste at forblive på anbringelsesstedet. Det er ikke et krav, at betingelserne i § 46, stk. 1, eller § 47, stk. 1, i denne lov eller § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet er opfyldt.

1) En revideret børnefaglig undersøgelse af barnets eller den unges forhold, jf. § 20 i denne lov eller § 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

2) En revideret barnets plan, jf. § 91 i denne lov, eller ungeplan, jf. § 108 i denne lov, eller et revideret forbedringsforløb, jf. §§ 13 eller 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

3) En psykologisk helhedsvurdering af barnets eller den unges tilknytning til anbringelsesstedet foretaget af en autoriseret psykolog.

4) Barnets eller den unges holdning til en permanent anbringelse, jf. § 5, stk. 3.

Stk. 2. Når der er truffet afgørelse om en permanent anbringelse efter stk. 1, skal børne- og ungeudvalget ikke træffe afgørelse efter § 50 om opretholdelse af anbringelsen.

Stk. 3. For en ung, der er fyldt 15 år, kan der kun træffes afgørelse om en permanent anbringelse efter stk. 1, hvis den unge samtykker til afgørelsen.

Stk. 4. Til brug for børne- og ungeudvalgets afgørelse om en permanent anbringelse efter stk. 1 skal kommunalbestyrelsen udarbejde en indstilling, der indeholder følgende:

§ 67 giver børne- og ungeudvalget bemyndigelse til at træffe afgørelse om en permanent anbringelse af et barn eller en ung, der allerede har været anbragt uden for hjemmet i mindst tre år. Afgørende er, at barnet har opnået en så stærk tilknytning til anbringelsesstedet, at det må antages at være af væsentlig betydning for barnets bedste at blive. Lovgivningen gør op med princippet om, at anbringelser som udgangspunkt skal ophøre, når de oprindelige problemer ikke længere er til stede. Særligt banebrydende er, at det ikke længere er nødvendigt, at anbringelsesgrundlaget—f.eks. utilstrækkelig omsorg i hjemmet—stadig er opfyldt for at videreføre anbringelsen. Det centrale er barnets aktuelle behov og stabilitet, ikke om forældrene har ændret deres forhold. Paragraffen sætter barnets tilknytning og trivsel før genoptagelse af et måske usikkert familieliv, hvilket tidligere praksis ikke altid har taget højde for. I praksis kræves blandt andet en psykologisk vurdering af tilknytningen, og unge over 15 år skal give samtykke. Samtidig rummer bestemmelsen en bypass af de sædvanlige krav om hyppig revurdering af anbringelsen: Når permanent anbringelse besluttes, skal anbringelsen ikke længere fornyes i børne- og ungeudvalget som efter § 50.

Eksempler

• Barn med stærk tilknytning til plejefamilie

  En 8-årig, anbragt siden 5-års alderen, trives godt og har udviklet tæt følelsesmæssig relation til sin plejefamilie. Kommunen vurderer, det vil være skadeligt at bryde denne stabilitet. Børne- og ungeudvalget beslutter permanent anbringelse efter § 67.

• Permanent anbringelse uden aktuel forældrerisiko

  Forældrene har forbedret sig, men barnet har fået sin identitet og dagligdag tæt forbundet med anbringelsesstedet. Selvom de oprindelige anbringelsesbetingelser ikke længere er opfyldt, videreføres anbringelsen permanent af hensyn til barnets bedste.

• Unge over 15 år samtykker til permanent anbringelse

  En 16-årig ung, der har været anbragt i 4 år, ønsker selv at blive boende. Efter psykologvurdering og samtykke fra den unge fastslår udvalget, at permanent anbringelse bedst tilgodeser dennes behov.

• •Permanent anbringelse kræver altid, at forældrene stadig svigter.
• •Barnet kan ikke selv få indflydelse på, om anbringelsen skal være permanent.
• •Permanent anbringelse betyder, at barnet aldrig kan hjemgives.

• § 50 – Genbehandling af anbringelse

  Forklarer proceduren for forlængelse eller ophør af anbringelse, som § 67 delvist erstatter for permanent anbringelse.

• § 68 – Barnets ret til anmodning

  Muliggør at barnet selv kan anmode om permanent anbringelse.

• § 20 – Børnefaglig undersøgelse

  Kræves som led i beslutning om permanent anbringelse.