Barnets lov § 169

Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation skal tilvejebringe de mest specialiserede rådgivningsydelser, herunder relevant materialeproduktion, til kommunalbestyrelser, borgere, skoler m.fl. til brug for specialundervisning og specialpædagogisk bistand m.v.

Stk. 2. Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation skal sikre en systematisk indsamling, udvikling, bearbejdning og formidling af den faglige viden på det sociale område for børn og unge og på området for den mest specialiserede specialundervisning og specialpædagogiske bistand m.v.

Stk. 3. Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation skal sørge for at koordinere og deltage i prøvnings-, forsknings- og informationsvirksomhed på området for hjælpemidler til børn og unge.

Paragraffen fastlægger, at den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation har ansvaret for at tilbyde de mest specialiserede rådgivningsydelser rettet mod børn og unge med særlige behov, herunder også at producere relevant materiale til kommunalbestyrelser, borgere og skoler for at støtte specialundervisning og specialpædagogisk bistand. Praktisk betyder det, at komplicerede og sjældent forekommende sager, hvor den lokale ekspertise kan være utilstrækkelig, får adgang til højt specialiseret viden og vejledning. Dermed søger loven at sikre både faglig kvalitet og ensartethed i sagsbehandlingen, samtidig med at kommunerne får et solidt vidensgrundlag. Det er dog værd at notere, at statens rolle, som formidler af ekspertise, kan risikere at begrænse lokal innovation og fleksibilitet. Den nationale ordning kan også omfatte administrative byrder, og det kan skabe usikkerhed, når afgørelser ikke kan påklages (jf. § 168). Sammenhæng med øvrige bestemmelser i loven, bl.a. §§ 165, 166 og 167, viser et omfattende system for konsulentbistand, men det kan opleves komplekst i praksis. Principafgørelser fra Ankestyrelsen understøtter, at denne rådgivningsydelse er central for korrekt sagsbehandling og rettighedsbeskyttelse af børn og unge.

Eksempler

• Komplekse funktionsnedsættelse-sager

  Kommuner kan i sjældne tilfælde henvise sager til den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation, når et barn har særlige funktionsnedsættelser, som kræver ekspertise ud over det lokale niveau.

• Materialeproduktion til skoler

  Organisationen fremsender informations- og undervisningsmateriale til skoler og institutioner, som benyttes til at forbedre specialpædagogiske tilbud og understøtte børn med særlige behov.

• Rådgivning til kommunalbestyrelser

  Kommuner modtager vejledning ved håndtering af komplicerede plejefamiliersammensætninger og anbringelser, hvor juridiske og sociale aspekter skal inddrages med stor omhu.

• •Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation træffer selv afgørelser – i virkeligheden rådgiver den udelukkende og støtter kommunernes beslutninger.
• •Alle sager om børn og unge skal behandles af organisationen – den håndterer kun de mest komplicerede og sjældent forekommende enkeltsager.
• •Kommunerne kan klage over organisationens afgørelser – jf. § 168 kan deres afgørelser ikke indbringes for anden administrativ myndighed.