Barnets lov § 103

Barnet eller den unge har under en anbringelse uden for hjemmet ret til samvær og kontakt med forældre og netværk, herunder søskende, bedsteforældre, øvrige familiemedlemmer og venner. Barnet eller den unge har ret til, at kommunalbestyrelsen inddrager barnets eller den unges holdning til omfang, rammer og sted for samværet m.v.

Stk. 2. Barnet eller den unge kan anmode om, at samværet alene kan finde sted med tilstedeværelse af en støtteperson til barnet eller den unge, eller om at få suspenderet samværet med forældrene eller netværket i en periode på op til 8 uger.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at forbindelsen mellem barnet eller den unge og forældrene og netværket holdes ved lige. Det skal ske under hensyntagen til barnets eller den unges bedste og til beskyttelsen af barnets eller den unges sundhed og udvikling og beskyttelsen af barnet eller den unge mod overgreb.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal under hensyntagen til barnets eller den unges bedste understøtte, at forældrene kan spille en positiv rolle i barnets eller den unges liv. Kommunalbestyrelsen har i den forbindelse pligt til at sikre, at forældrene får information om barnets eller den unges hverdag, og til at bidrage til et godt samarbejde mellem forældrene og anbringelsesstedet.

Stk. 5. Samvær og kontakt, der er aftalt eller fastsat efter forældreansvarsloven, opretholdes under barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet, men kan reguleres eller midlertidigt ophæves efter reglerne i §§ 104 og 105.

§ 103 fastslår barnets eller den unges lovbestemte ret til kontakt med forældre og netværk under en anbringelse uden for hjemmet. Dette omfatter bredt familie og venner og underbygger barnets sociale tilknytninger, som er essentielle for trivsel og udvikling. Loven forpligter samtidig kommunalbestyrelsen til aktivt at inddrage barnets eller den unges holdning vedrørende samvær, herunder omfang, rammer og sted. Dette sikrer en vis grad af medbestemmelse og tager højde for individuelle behov og ønsker. Der kan dog opstå spændinger mellem hensynet til barnets bedste og forældrenes ret, især i sager med konflikter eller misbrug. Relevant er også kendte principafgørelser fra Ankestyrelsen, som understreger, at samvær skal tilrettelægges med respekt for barnets tryghed og udvikling. Paragraffen kunne med fordel præcisere rammerne for at afveje barnets sikkerhed mod ret til samvær, da lovteksten efterlader visse fortolkningsrum, som kan skabe sagsbehandlingsmæssig usikkerhed og forskelle kommunerne imellem.

Eksempler

• Anbringelse med inddragelse af barnets ønsker

  I en sag om anbringelse uden for hjemmet ønskede en 14-årig at have samvær kun med en støtteperson til stede efter § 103, stk. 2, hvilket kommunen respekterede og tilrettelagde samværet derefter.

• Underretning om samvær i tilfælde med misbrug

  Kommunen fastsatte samværsrammer med lægelig rådgivning for et barn anbragt uden for hjemmet, hvor kontakt til forældrene blev begrænset for at beskytte barnets trivsel, jf. § 103 og § 104.

• Sikring af kontakt til bedsteforældre og netværk

  I en sag blev det fastslået, at barnet under anbringelsen skulle have ret til jævnlig kontakt og samvær med bedsteforældre og øvrige familiemedlemmer for at vedligeholde væsentlige sociale relationer.

• •At barnet altid kan bestemme samvær helt frit uden hensyn til barnets bedste eller forældrenes rettigheder.
• •At samvær altid skal foregå ubegrænset og uden støtte, selv når barnets trivsel tilsiger modsat.
• •At netværk kun omfatter nære familiemedlemmer og ikke også venner og øvrige voksne med betydning for barnet.