Barnets lov § 211

Social- og boligministeren nedsætter et børneråd, som skal virke som fortaler for børn. Rådet er uafhængigt og tværfagligt sammensat. Som led i sin fortalervirksomhed skal rådet informere og rådgive regeringen og Folketinget om børns forhold i samfundet og arbejde for at sikre børns rettigheder. Rådet har endvidere til opgave at vurdere og informere om børns vilkår i Danmark.

Stk. 2. Børnerådet skal inddrage børns synspunkter i sit arbejde, og rådet nedsætter som led heri et børne- og ungepanel.

Stk. 3. Børnerådet kan anmode institutioner, hvor børn opholder sig, om at aflægge dem besøg.

Stk. 4. Social- og boligministeren udpeger et repræsentantskab for Børnerådet bestående af organisationer og foreninger m.v., der arbejder med børns forhold og rettigheder, herunder børne- og ungdomsorganisationer.

Stk. 5. Staten betaler udgifterne ved rådets virksomhed. Social- og boligministeren fastsætter regler om rådets sammensætning, opgaver og honorering, samt om børne- og ungepanelet og repræsentantskabet, herunder om deres sammensætning.

§ 211 fastlægger, at social- og boligministeren skal etablere et børneråd, der fungerer som en uafhængig fortaler for børn i Danmark. Rådet skal have et tværfagligt sammensat medlemskab, hvilket typisk sikrer et bredt perspektiv på børns vilkår. Det har til opgave at informere og rådgive regering og Folketing om børns forhold i samfundet og arbejder for at sikre deres rettigheder. Paragrafens grundtanke understreger statens anerkendelse af behovet for et særskilt organ, der kan fremme børns interesser på det politiske niveau. Dog er formuleringen forholdsvis bred og udbredt, hvilket kan skabe en udfordring i en effektiv prioritering af børnepolitiske indsatsområder. Set i relation til øvrige regler i loven, som fx §§ 5-8 om barnets rettigheder, fungerer rådet som en samlende stemme, men uden bindende myndighed. Fremtidige lovændringer kunne med fordel præcisere rådets ressourcegrundlag og styringsmæssige rolle i det politiske system, da effekt ofte afhænger af rådsorganers faktiske gennemslagskraft og institutionelle placering.

Eksempler

• Rådets rådgivning til Folketinget om børnepolitik

  Børnerådet fremsender årligt rapporter til Folketinget om aktuelle problemstillinger for børn, såsom digital trivsel og mental sundhed, der danner grundlag for lovgivning og politiske initiativer.

• Udformning af strategier for børns rettigheder

  I samarbejde med relevante NGO’er og børneorganisationer rådgiver børnerådet om sikring af børns rettigheder og overvåger, hvordan lovgivningen implementeres på lokalt og nationalt niveau.

• Initiativ til børne- og ungepanel

  Som led i sin opgave nedsætter rådet et børne- og ungepanel, der aktivt inddrages for at sikre, at børns egne stemmer høres i rådgivningsprocesserne.

• •At børnerådet kan træffe bindende beslutninger eller påbyde regeringens politik, hvilket loven ikke giver rådet myndighed til.
• •At børnerådet arbejder alene med færdige politiske forslag, mens det i praksis er rådgivende og informativt.
• •At børnerådets sammensætning er statslig alene uden inddragelse af civilsamfundets organisationer, hvilket paragrafen præciserer modsat.