Barnets lov § 43

Børn og unge kan anbringes på følgende anbringelsessteder:

1) Almene plejefamilier.

2) Forstærkede plejefamilier.

3) Specialiserede plejefamilier.

4) Netværksplejefamilier.

5) Egne værelser, kollegier eller kollegielignende børne- og ungehjem.

6) Børne- og ungehjem, jf. stk. 3.

7) Pladser på efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling.

Stk. 2. Det er en betingelse for, at der kan træffes afgørelse om støtteophold til eller anbringelse af børn og unge efter § 32, stk. 1, nr. 7, § 46, stk. 1, eller § 47, stk. 1, i denne lov eller efter § 19, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet på et anbringelsessted, at anbringelsesstedet er godkendt efter § 58, stk. 1, § 65, stk. 1, eller § 66, stk. 1, i denne lov eller efter § 5 i lov om socialtilsyn.

Stk. 3. Børne- og ungehjem kan oprettes og drives som døgninstitutioner, herunder delvis lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger, eller som opholdssteder for børn og unge.

Stk. 4. Døgninstitutioner efter stk. 3 kan oprettes og drives af kommuner, jf. § 12, eller af regioner, jf. § 13, stk. 1, nr. 2 og 3, og § 13, stk. 6, eller som selvejende institutioner, som kommunalbestyrelsen eller regionsrådet indgår driftsaftale med.

§ 43 i Barnets lov specificerer klart de mulige anbringelsessteder for børn og unge, der af forskellige årsager ikke kan bo hos deres biologiske familie. Paragraffen etablerer en bred palet af anbringelsesformer: fra plejefamilier med forskellige specialiseringer til institutionelle rammer som børne- og ungehjem og skoler med kostafdelinger. Væsentligt er kravet om godkendelse af anbringelsesstederne, hvilket sikrer kvalitet og lovlighed i forhold til plejebørns tarv. Døgninstitutioners forskellige organisatoriske former og driftsansvar fastsættes også for at balancere hensynet til barnet med kommunale og regionale forvaltningsopgaver. Paragraffen repræsenterer en modernisering og professionalisering af anbringelsessystemet, hvor differentiering og skærpet myndighedstilsyn skal sikre tilpassede og trygge rammer for børn og unge i sårbare situationer.

Eksempler

• Anbringelse i forstærket plejefamilie

  Et barn med særlige behov anbringes i en forstærket plejefamilie, hvor familien har ekstra uddannelse og ressourcer til at håndtere barnets udfordringer.

• Døgninstitution som sidste mulighed

  En ung med komplekse adfærdsproblemer anbringes på en døgninstitution med specialiseret behandlingstilbud under kommunens ledelse.

• Anbringelse på efterskole med kostafdeling

  En teenager med behov for stabil skolegang og social støtte anbringes på en efterskole, der både giver undervisning og døgnophold.

Lovforarbejderne bag § 43 peger på behovet for at skabe et fleksibelt men samtidig stringent anbringelsessystem, der kan rumme forskellige børns individuelle behov. Der lægges vægt på kvalitetskontrol gennem krav om godkendelse af anbringelsessteder samt muligheden for specialiserede plejefamilier og institutioner, som kan håndtere komplekse problemstillinger. Formålet er at sikre bedre socialpædagogiske løsninger og et tilsyn, der både er forebyggende og sikrende for barnets bedste.