Arveloven § 83

Har ægtefæller ved fælles testamente truffet bestemmelse om arvens fordeling efter den længstlevendes død, som den længstlevende ikke kan tilbagekalde, kan den længstlevende ikke tilsidesætte denne bestemmelse ved

1) at give gaver eller arveforskud, hvis værdi står i misforhold til formuen, eller

2) at indsætte en begunstiget i en livsforsikring eller en lignende ordning, der er oprettet for et beløb, der står i misforhold til formuen.

Stk. 2. Har den længstlevende foretaget en disposition i strid med stk. 1, nr. 1, kan en arving efter den førstafdøde kræve dispositionen omstødt, hvis modtageren vidste eller burde vide dette.

Stk. 3. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse, når en livsforsikring eller en lignende ordning omfattet af stk. 1, nr. 2, kommer til udbetaling til en begunstiget.

Stk. 4. Efter den længstlevende ægtefælles død finder stk. 2 og 3 ikke anvendelse, i det omfang den pågældende arving kan opnå dækning for sin arveret, ved at der ydes den pågældende vederlag af det beholdne bo, jf. § 85.

Stk. 5. Stk. 2-4 finder ikke anvendelse, hvis dette er udelukket ved testamentet.

§ 83 sikrer, at en længstlevende ægtefælle ikke kan omgå uigenkaldelige bestemmelser i et fælles testamente ved at give store gaver, arveforskud eller uforholdsmæssige begunstigelser i forsikringer. Hvis ægtefæller har besluttet, hvordan arven efter længstlevende skal fordeles, og denne beslutning ikke kan tilbagekaldes, må den længstlevende ikke underminere dette med økonomiske dispositioner, der tømmer boet eller ændrer fordelingen. Bestemmelsen beskytter især førstafdødes arvinger mod at se deres arv forsvinde bag om ryggen på dem. Paragraffen er central for at sikre respekt om gensidige testamentariske aftaler og rækker ud over testamentet ved at omfatte visse økonomiske handlinger. Reglerne om omstødelse indebærer dog, at en forkert disposition kan annulleres ved dom, hvis modtageren kendte forholdene. Dette betyder, at snyderi eller unødig favorisering ikke kan ske på bekostning af tidligere aftalte arveforhold – en betydelig beskyttelse, der både kan afskrække og retsforfølge illoyale handlinger.

Eksempler

• Større pengegave til et barnebarn

  En længstlevende ægtefælle forærer et barnebarn en million kroner, trods et uigenkaldeligt fælles testamente, hvor arven ellers skulle tilfalde børnene. Børnene kan kræve gaven omstødt, hvis barnebarnet vidste, at dette var i strid med testamentet.

• Livsforsikring til ny kæreste

  Efter ægtefællens død indsætter den længstlevende sin nye kæreste som begunstiget på en livsforsikring opsat for en stor sum, hvorved førstafdødes arvinger fratages arv, testamentarisk tilkommet dem. Den nye kæreste risikerer, at beløbet kræves tilbagebetalt.

• Arveforskud til eget barn

  Den længstlevende giver et væsentligt arveforskud til et af sine egne særbørn, selvom det fælles testamente fastslår arvens fordeling mellem børn fra begge ægtefæller. Andre arvinger kan forsøge at vælte dispositionen.

• •Mange tror, at længstlevende altid frit kan forære formuen væk – det kan indskrænkede fælles testamenter forhindre.
• •Det er en fejl at tro, at paragraffen gælder alle gaver; kun større misforhold rammes.
• •Nogle tror, at enhver begunstigelse i pension eller forsikring altid kan omstødes – det kræver bl.a., at dispositionen var i strid med testamentet.

• § 80

  Handler om tilbagekaldelse af fælles testamentariske dispositioner mellem ægtefæller.

• § 85

  Mulighed for vederlag til andre arvinger, hvis arven er formindsket ved disposition i strid med testamentet.

• § 84

  Omhandler omstødelsessag og processuelle krav ved tvister efter § 83.