Arveloven § 23

I det uskiftede bo indgår alt, hvad den længstlevende ægtefælle erhverver, for så vidt det ikke er gjort til fuldstændigt særeje.

Stk. 2. Livsforsikringer samt pensionsydelser og lignende ydelser, der tilfalder den længstlevende ægtefælle i anledning af den førstafdøde ægtefælles død, og som må antages ikke at være forbrugt, indgår ikke i det uskiftede bo ved skifte af boet i den længstlevende ægtefælles levende live.

Stk. 3. Den længstlevende ægtefælles egne livsforsikringsordninger samt pensionsrettigheder og lignende rettigheder indgår ikke i det uskiftede bo ved skifte af boet i den længstlevende ægtefælles levende live.

Stk. 4. Beløb, der er udbetalt fra ordningerne i stk. 3, indgår i det uskiftede bo. Dette gælder dog ikke udbetalinger fra kapitalpensionsrettigheder og lignende rettigheder samt supplerende engangsydelser, som må antages ikke at være forbrugt, medmindre beløbet ved udbetalingen har mistet sin karakter af pensionsopsparing.

Stk. 5. Stk. 2-4 finder tilsvarende anvendelse på indtægter af og surrogater for beløbene.

Stk. 6. På øvrige rettigheder, som er uoverdragelige eller i øvrigt af personlig art, finder reglerne om uskiftet bo kun anvendelse i den udstrækning, hvori det er foreneligt med de særlige regler, der gælder for disse rettigheder.

Stk. 7. Arv, gave og livsforsikringer samt pensionsydelser og lignende ydelser, som tilfalder den længstlevende ægtefælle fra tredjemand, indgår ikke i det uskiftede bo, hvis ægtefællen anmoder om skifte inden 3 måneder efter formuegodets modtagelse.

§ 23 regulerer, hvordan formuen tilhører og indgår i et uskiftet bo, når en ægtefælle dør og den anden overtager boet uden straks at skifte med livsarvingerne. Hovedreglen er, at alt, hvad den længstlevende ægtefælle erhverver i perioden med uskiftet bo, fx løn, arv eller gaver, bliver en del af det uskiftede bo. Undtagelsen er midler, der er gjort til fuldstændigt særeje—disse holdes uden for boet. Reglen har stor praktisk betydning, fordi den giver den længstlevende ægtefælle økonomisk råderum, men sikrer samtidig arvingernes fremtidige arveret. Gennem historien har reglerne om uskiftet bo været et centralt værn for familiens økonomiske tryghed, især for enker eller ægtefæller uden væsentlig egenindtægt. I dag er der dog markant øget fokus på at afgrænse, hvad der holdes ude af boet, for at forhindre misbrug eller tvister i arveopgøret.

Eksempler

• Løn under uskiftet bo

  En kvinde overtager mandens formue til uskiftet bo. Hendes løn fra arbejde de næste år indgår automatisk i det uskiftede bo, medmindre lønnen har været gjort til fuldstændigt særeje ved ægtepagt.

• Arv fra tredjemand

  En længstlevende modtager arv fra sin afdødes søster. Hun ønsker arvemidlerne holdt uden for boet og anmoder om skifte senest tre måneder efter modtagelsen, i henhold til § 23, stk. 7.

• Gave gøres til særeje

  En mand får en pengegave fra sine forældre med udtrykkeligt krav om, at den er fuldstændigt særeje. Beløbet indgår derfor ikke i det uskiftede bo.

• •At alle aktiver automatisk kan holdes udenfor boet, hvis man bare siger det er særeje.
• •At lønindtægter eller gaver efter dødsfaldet ikke indgår i boet, uden særlig aftale.
• •At den længstlevende alene afgør, hvad der skal være særeje efter første ægtefælles død.

• § 17

  Grundlæggende regel om, at længstlevende kan overtage formuen til uskiftet bo med fælles livsarvinger.

• § 23, stk. 2-7

  Styrer undtagelser og præciseringer for, hvad der ikke indgår i uskiftet bo.

• § 24

  Beskriver den længstlevendes rådighed over det uskiftede bo i levende live.