Arveloven § 94

Arveret tilkommer, medmindre andet er bestemt ved testamente, den, som lever ved arveladerens død, eller som er undfanget forinden og senere bliver levende født.

Stk. 2. Er to, som havde arveret efter hinanden, døde, uden at det vides, hvem der er død først, anses den ene ikke for at have overlevet den anden.

§ 94 fastslår et grundprincip i dansk arveret om, hvem der kan arve: Arveret har alene den, der er i live på arveladerens dødstidspunkt eller er undfanget forud for dødsfaldet og bliver født levende. Dette betyder, at man må eksistere som person – eller være et endnu ufødt, men allerede undfanget barn – for at kunne få arv. Hvis der er tvivl om, hvem af flere arveberettigede personer der er døde først, gælder det ifølge stk. 2, at man ikke anser den ene for at have overlevet den anden; dermed arver de ikke efter hinanden. Paragraffen beskytter således mod, at man får arv 'posthumt' (efter sin egen død), og præciserer også, at testationsfriheden altid kan ændre dette udgangspunkt ved testamente. Reglen har praktisk betydning ved eksempelvis dødsfald under graviditet, flerfoldige dødsfald (fx ved en ulykke), og i spørgsmål om afdødt barns arveret. Grundtanken er enkel: Man skal være 'til stede' ved arvefaldet for at få arv—men undfangelse er tilstrækkeligt til at sikre ufødtes ret.

Eksempler

• Graviditet ved dødstidspunktet

  En mand dør, mens hans kone er gravid. Barnet fødes levende nogle måneder senere og har derfor arveret efter faderen.

• Simultandød uden kendt rækkefølge

  Et ægtepar omkommer i en bilulykke, og det kan ikke afgøres, hvem der døde først. De arver dermed ikke efter hinanden.

• Testamente går forud for udgangspunktet

  En arvelader har skrevet testamente, der udelukker et barn, som ellers ville arve efter § 94. Testamentet har forrang.

• •Man tror, at alle børn automatisk arver, selv hvis de fødes efter arveladers død.
• •Nogle tror, at døde personer kan arve og derefter videregive arven.
• •Mange overser, at testamente kan tilsidesætte udgangspunktet.

• § 1

  § 1 beskriver arvegangen for slægtsarvinger; § 94 sætter forudsætningen for deres arveret.

• § 50

  § 50 omhandler testationsfriheden, som kan ændre udgangspunktet i § 94.