Arveloven § 94

Billedgenerering afventer: A Danish administrative hearing about noisy dog removal, with city officials and a pet owner present, in a modern meeting room, danish context

Kort sagt

§ 94 fastslår et grundprincip i dansk arveret om, hvem der kan arve: Arveret har alene den, der er i live på arveladerens dødstidspunkt eller er undfanget forud for dødsfaldet og bliver født levende.

Lovtekst – § 94

Kilde: www.retsinformation.dk

LOV nr 1347 af 24.6.2021

Arveret tilkommer, medmindre andet er bestemt ved testamente, den, som lever ved arveladerens død, eller som er undfanget forinden og senere bliver levende født.

Stk. 2. Er to, som havde arveret efter hinanden, døde, uden at det vides, hvem der er død først, anses den ene ikke for at have overlevet den anden.

Praktisk betydning

§ 94 fastslår et grundprincip i dansk arveret om, hvem der kan arve: Arveret har alene den, der er i live på arveladerens dødstidspunkt eller er undfanget forud for dødsfaldet og bliver født levende. Dette betyder, at man må eksistere som person – eller være et endnu ufødt, men allerede undfanget barn – for at kunne få arv. Hvis der er tvivl om, hvem af flere arveberettigede personer der er døde først, gælder det ifølge stk. 2, at man ikke anser den ene for at have overlevet den anden; dermed arver de ikke efter hinanden. Paragraffen beskytter således mod, at man får arv 'posthumt' (efter sin egen død), og præciserer også, at testationsfriheden altid kan ændre dette udgangspunkt ved testamente. Reglen har praktisk betydning ved eksempelvis dødsfald under graviditet, flerfoldige dødsfald (fx ved en ulykke), og i spørgsmål om afdødt barns arveret. Grundtanken er enkel: Man skal være 'til stede' ved arvefaldet for at få arv—men undfangelse er tilstrækkeligt til at sikre ufødtes ret.

Eksempler

  • Graviditet ved dødstidspunktet

    En mand dør, mens hans kone er gravid. Barnet fødes levende nogle måneder senere og har derfor arveret efter faderen.

  • Simultandød uden kendt rækkefølge

    Et ægtepar omkommer i en bilulykke, og det kan ikke afgøres, hvem der døde først. De arver dermed ikke efter hinanden.

  • Testamente går forud for udgangspunktet

    En arvelader har skrevet testamente, der udelukker et barn, som ellers ville arve efter § 94. Testamentet har forrang.

Almindelige misforståelser
  • Man tror, at alle børn automatisk arver, selv hvis de fødes efter arveladers død.
  • Nogle tror, at døde personer kan arve og derefter videregive arven.
  • Mange overser, at testamente kan tilsidesætte udgangspunktet.
Almindelige spørgsmål

Kan et ufødt barn arve?

Ja, hvis barnet er undfanget før arveladers død og fødes levende, får det arveret.

Hvad sker der, hvis flere arvinger dør samtidigt?

Hvis det ikke kan afgøres, hvem der døde først, arver de ikke efter hinanden.

Kan arveretten fratages med testamente?

Ja. Hvis testamentet bestemmer andet, gælder det før udgangspunktet i § 94.

Arver afdøde personers børn for dem?

Kun hvis de selv levede ved arveladers død eller var undfanget forinden og blev født levende.

Relaterede paragraffer
  • § 1

    § 1 beskriver arvegangen for slægtsarvinger; § 94 sætter forudsætningen for deres arveret.

  • § 50

    § 50 omhandler testationsfriheden, som kan ændre udgangspunktet i § 94.

Stil et spørgsmål om denne lov

Velkommen! Spørg mig om reglerne for arveberettigede.

Foreslåede spørgsmål
Kan et ufødt barn arve i Danmark?
Hvem arver, hvis vi dør samtidigt?
Hvordan påvirker et testamente arveretten efter § 94?