Arveloven > 17. kapitel > § 94.

§ 94. Arveloven

Lovtekst · Kilde: www.retsinformation.dk · LOV nr 1347

§ 94 fastslår et grundprincip i dansk arveret om, hvem der kan arve: Arveret har alene den, der er i live på arveladerens dødstidspunkt eller er undfanget forud for dødsfaldet og bliver født levende.

Arveret tilkommer, medmindre andet er bestemt ved testamente, den, som lever ved arveladerens død, eller som er undfanget forinden og senere bliver levende født.
Stk. 2. Er to, som havde arveret efter hinanden, døde, uden at det vides, hvem der er død først, anses den ene ikke for at have overlevet den anden.

Kort sagt

Eksempler

Graviditet ved dødstidspunktet
En mand dør, mens hans kone er gravid. Barnet fødes levende nogle måneder senere og har derfor arveret efter faderen.
Simultandød uden kendt rækkefølge
Et ægtepar omkommer i en bilulykke, og det kan ikke afgøres, hvem der døde først. De arver dermed ikke efter hinanden.
Testamente går forud for udgangspunktet
En arvelader har skrevet testamente, der udelukker et barn, som ellers ville arve efter § 94. Testamentet har forrang.

Almindelige misforståelser

•Man tror, at alle børn automatisk arver, selv hvis de fødes efter arveladers død.
•Nogle tror, at døde personer kan arve og derefter videregive arven.
•Mange overser, at testamente kan tilsidesætte udgangspunktet.

Almindelige spørgsmål

Kan et ufødt barn arve?

Ja, hvis barnet er undfanget før arveladers død og fødes levende, får det arveret.

Hvad sker der, hvis flere arvinger dør samtidigt?

Hvis det ikke kan afgøres, hvem der døde først, arver de ikke efter hinanden.

Kan arveretten fratages med testamente?

Ja. Hvis testamentet bestemmer andet, gælder det før udgangspunktet i § 94.

Arver afdøde personers børn for dem?

Kun hvis de selv levede ved arveladers død eller var undfanget forinden og blev født levende.

AI-forklaring genereret af gpt-4.1-mini

93.95.

Har du spørgsmål?

Spørg Regelrytter AI chat for dybere forklaringer og kontekst om denne lov.

Foreslåede spørgsmål: