Arveloven § 92

Har testator pålagt en arving en bestemt anvendelse af arven eller indskrænkninger i rådigheden over arven, kan justitsministeren eller den, justitsministeren bemyndiger dertil, tillade ændring af den testamentariske bestemmelse herom, når særlige grunde taler for det.

Stk. 2. Ved afgørelse efter stk. 1 bør der navnlig lægges vægt på testationens formål og karakter, ændrede forhold siden testamentets oprettelse, bestemmelsens gennemførlighed og hensigtsmæssighed samt hensynet til arvingen.

Stk. 3. Har testator indsat nogen til at påse overholdelsen af en bestemmelse som nævnt i stk. 1, kan ændring ikke ske uden dennes samtykke, medmindre særlige omstændigheder taler for det.

§ 92 giver en mulighed for at ændre testators (arveladers) bestemmelser, hvis denne i testamentet har pålagt en arving at bruge arven på en bestemt måde eller har sat begrænsninger for, hvad arvingen må med arven. Det er ikke uden videre muligt at ændre en sådan bestemmelse – det kræver, at der foreligger særlige grunde, og afgørelsen træffes af justitsministeren eller en bemyndiget. I praksis kan det være situationer, hvor forholdene har ændret sig markant, så testators oprindelige forbud eller krav ikke længere er rimelige eller mulige at opretholde. Det er et vigtigt værn mod urimelighed, stivhed og uhensigtsmæssigheder i testamentariske bestemmelser – men det er ikke et almindeligt anvendt smuthul. Procesmæssigt vægtes blandt andet testamentets formål, ændrede realiteter og hensynet til arvingen. Er der udpeget en tilsynsførende med testationskravet, kræves som udgangspunkt også dennes samtykke.

Eksempler

• Arv bundet til specifikt formål

  En testator bestemmer i sit testamente, at hans søn kun må bruge arven til uddannelse. Sønnen ønsker i stedet at investere arven i bolig, da uddannelsen allerede er afsluttet. Han ansøger om ændring, fordi forholdene har ændret sig betydeligt.

• Ejendom kan ikke længere anvendes som bestemt

  En arvelader pålægger, at et sommerhus kun må bruges som familiebolig. Huset er nu i dårlig stand og ikke egnet til beboelse. Arvingen søger om ændring, så huset kan sælges, da formålet ikke længere kan opfyldes.

• •Man kan frit omgøre alle testators bestemmelser, hvis de opleves som besværlige.
• •Section 92 kan bruges til at tilsidesætte testators ønske om, hvem der skal arve.
• •Kun arvingen selv bestemmer, om ændring skal ske.

• § 53

  Omhandler båndlæggelse af arv, som ofte overlapper med anvendelseskrav, og kan i visse tilfælde supplere § 92.

• § 61

  Giver mulighed for båndlæggelse af friarv, som også kan føre til anvendelsesbegrænsninger.