Arveloven § 53

Arveladeren kan ved testamente bestemme, at en livsarvings tvangsarv helt eller delvis skal båndlægges, når arveladeren finder, at dette er bedst for livsarvingen. Båndlæggelse kan dog kun ske for tiden, indtil livsarvingen fylder 25 år.

Stk. 2. Er arven af ringe værdi, kan justitsministeren eller den, justitsministeren bemyndiger dertil, fritage for opfyldelse af arveladerens bestemmelse om båndlæggelse.

§ 53 giver arveladeren mulighed for at bestemme i sit testamente, at hele eller dele af en livsarvings tvangsarv skal båndlægges, hvis arveladeren vurderer, at dette vil være til gavn for arvingen. Dette kan for eksempel være relevant, hvis arvingen er meget ung, umoden eller af andre grunde ikke anses klar til at forvalte en større arv. Båndlæggelsen kan dog maksimalt gælde indtil livsarvingen fylder 25 år – en moderat forhøjelse i forhold til myndighedsalderen, hvilket skal sikre en vis modenhed før rådighed over arven overlades. Bestemmelsen bruges i praksis typisk for at beskytte unge arvinge mod uforsvarlig omgang med midlerne eller negativ påvirkning fra omgivelser. Hvis arven er af ringe værdi, kan båndlæggelsen i særlige tilfælde ophæves af Justitsministeren. Båndlæggelse er et kraftigt indgreb i arvingens rådighed, men i visse situationer anerkendes det som en ansvarlig foranstaltning.

Eksempler

• Båndlægning til 25-årsalderen

  En mor med et stort formue øremærker i testamente, at hendes 19-årige søns tvangsarv båndlægges indtil han fylder 25 år for at sikre, at han når en vis modenhed.

• Delvis båndlægning

  En far beslutter, at kun halvdelen af datterens tvangsarv båndlægges til hun fylder 23 år, mens resten udbetales straks ved arvefaldet.

• Fritagelse fra båndlæggelse ved ringe arv

  Efterlader en mindre arv, og Justitsministeriet fritager den unge arving fra båndlæggelsen, da værdien ikke står mål med administrationen.

• •Man tror, at båndlæggelsen kan fortsætte efter det fyldte 25. år.
• •Man tror, at al arv – også friarv – automatisk kan båndlægges efter § 53.
• •Man tror, at en arving selv kan bestemme at slippe for båndlæggelsen, før vedkommende fylder 25.

• § 54

  Regulerer den praktiske anbringelse og forvaltning af båndlagt arv.

• § 56

  Om mulige undtagelser fra og ophævelse af båndlæggelse.

• § 61

  Om båndlæggelse af friarv, som er underlagt andre regler.