Almenboligloven § 98b
Kilde: www.retsinformation.dk
LOV nr 119 af 5.2.2019
For almene ældreboliger ejet af en selvejende institution, selvejende ungdoms- og ældreboliger samt lette kollektivboliger m.v., der har fået tilsagn om offentlig støtte efter denne lov, tidligere boligbyggerilove, tidligere byggestøttelove, tidligere kollegiestøttelove eller den tidligere ældreboliglov, kan institutionen indgå aftale med kommunalbestyrelsen om frikøb af ejendommen, hvis der er tinglyst en tilbagekøbsklausul for kommunen.
Stk. 2. Ved frikøb efter stk. 1 skal institutionen finansiere frikøbet med midler fra egenkapitalen, i det omfang det er økonomisk forsvarligt.
Stk. 3. Til den del af frikøbssummen, der ikke dækkes af midler efter stk. 2, kan institutionen efter transport-, bygnings- og boligministerens nærmere bestemmelse optage lån med en maksimal løbetid på 40 år.
Stk. 4. § 98 a, stk. 2, og stk. 4, 3. og 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Hej! Jeg kan hjælpe dig med at forstå "§ 98b". Stil mig et spørgsmål, eller prøv et af forslagene. Hele lovteksten er inkluderet i min viden.
Hej! Jeg kan hjælpe dig med at forstå "§ 98b". Stil mig et spørgsmål, eller prøv et af forslagene. Hele lovteksten er inkluderet i min viden.