Almenboligloven § 156b
Kilde: www.retsinformation.dk
LOV nr 119 af 5.2.2019
Bidraget for det enkelte renoveringsprojekt i fondens Afdeling B udgør 1 pct. af de dokumenterede udgifter til den samlede renovering. Bygningsejeren er dog ikke forpligtet til at betale yderligere bidrag til fonden for udbedringer, jf. § 151 a, stk. 1, nr. 4, der udføres med støtte fra fonden efter reglerne i dette kapitel.
Stk. 2. Bygningsejeren skal indbetale et acontobidrag kontant til fonden senest på renoveringens afleveringstidspunkt. Acontobidraget beregnes på baggrund af oplysningerne om renoveringsprojektet og projektets økonomi, jf. § 153 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 2. Når fonden efter § 153 a, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, har modtaget byggeregnskabet, foretager fonden en regulering af bidraget.
Stk. 3. Er det nødvendigt til dækning af fondens udgifter, kan fonden opkræve et løbende bidrag fra samtlige renoveringsprojekter, der indgår i afdelingen.
Hej! Jeg kan hjælpe dig med at forstå "§ 156b". Stil mig et spørgsmål, eller prøv et af forslagene. Hele lovteksten er inkluderet i min viden.
Hej! Jeg kan hjælpe dig med at forstå "§ 156b". Stil mig et spørgsmål, eller prøv et af forslagene. Hele lovteksten er inkluderet i min viden.