Aktivloven § 38d
Kilde: www.retsinformation.dk
LOV nr 1460 af 21.12.2007
Hvis en person eller dennes ægtefælle uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale eller en cv-samtale hos staten eller kommunen i jobcenteret eller fra en rådighedsvurdering hos kommunen i jobcenteret, foretages der fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra personen eller ægtefællen skulle være mødt til jobsamtalen, cv-samtalen eller rådighedsvurderingen, og indtil kontakten til staten eller kommunen i jobcenteret er genoprettet.
Stk. 2. Hvis en person eller dennes ægtefælle, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, alene på grund af ledighed, anden gang inden for 12 måneder uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale, en cv-samtale eller en rådighedsvurdering, nedsættes hjælpen med 1/3 i 2 uger. Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 3. Hvis en person eller dennes ægtefælle, der har fået nedsat hjælpen efter stk. 2, igen uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale, en cv-samtale eller en rådighedsvurdering inden for 12 måneder efter den seneste udeblivelse, nedsættes hjælpen med 1/3 i 20 uger, eller indtil den person, der er udeblevet, har haft mere end 300 timers ustøttet arbejde i en periode på 10 uger. Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 4. Sanktionen efter stk. 1 og 2 bortfalder, hvis den ikke er afviklet efter 3 hele kalendermåneder. Sanktionen efter stk. 2 bortfalder endvidere, hvis personen har haft mindst 185 timers ustøttet arbejde.
Stk. 5. Personer, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, og som er gift eller samlevende med en person, der modtager starthjælp efter § 25, stk. 12, jf. § 26, stk. 2 og 3, eller introduktionsydelse efter integrationsloven, omfattes ikke af stk. 2 og 3.
Stk. 6. Det er en betingelse for at modtage den nedsatte hjælp efter stk. 2 og 3, at ansøgeren og dennes ægtefælle fortsat udnytter deres arbejdsmuligheder, jf. § 13. En periode med nedsat kontanthjælp efter stk. 2 og 3 afbrydes ikke, selv om ansøgeren og dennes ægtefælle bliver omfattet af § 13, stk. 4, eller modtager hjælp på grund af problemer ud over ledighed.
Stk. 7. Reglerne i stk. 1-6 finder tilsvarende anvendelse ved jobsamtaler og cv-samtaler, der finder sted hos anden aktør. Det er kommunen, der træffer afgørelse om nedsættelse af hjælpen. 2)
Hej! Jeg kan hjælpe dig med at forstå "§ 38d". Stil mig et spørgsmål, eller prøv et af forslagene. Hele lovteksten er inkluderet i min viden.
Hej! Jeg kan hjælpe dig med at forstå "§ 38d". Stil mig et spørgsmål, eller prøv et af forslagene. Hele lovteksten er inkluderet i min viden.