Afskrivningsloven § 13

Lovtekst – § 13

Kilde: www.retsinformation.dk

LOV nr 242 af 24.2.2021

Udgår et driftsmiddel eller skib som nævnt i § 11 af driften på grund af en skade, kan der ikke afskrives på driftsmidlet eller skibet i det indkomstår, hvori skaden er indtruffet. For dette indkomstår behandles driftsmidlet eller skibet, som om det er solgt. Fortjeneste eller tab, jf. § 48, opgøres efter § 12.

Stk. 2. Såfremt der til reparation af et skadelidt driftsmiddel eller skib afholdes udgifter, der overstiger en i anledning af skaden udbetalt forsikrings- eller erstatningssum, kan den del af det overskydende beløb, der svarer til den erhvervsmæssige andel i driftsmidlets eller skibets benyttelse i det pågældende indkomstår, fradrages i den skattepligtige indkomst. Overstiger forsikrings- eller erstatningssummen reparationsudgifterne, skal en så stor del af det overskydende beløb, som svarer til forholdet mellem de for tidligere indkomstår foretagne afskrivninger og de samlede beregnede afskrivninger på driftsmidlet eller skibet for disse indkomstår, medregnes i den skattepligtige indkomst.

Stil et spørgsmål om denne lov

Hej! Jeg kan hjælpe dig med at forstå "§ 13". Stil mig et spørgsmål, eller prøv et af forslagene. Hele lovteksten er inkluderet i min viden.

Foreslåede spørgsmål
Hvad er hovedformålet?
Giv et eksempel
Afskrivningsloven § 13 | Forklaring med eksempler