Afsnit 68

1, selvom forældremyndighedsindehaveren ikke samtykker, hvis betingelserne herfor er opfyldt. De materielle betingelser for iværksættelse af hjælp efter § 37, er: 1) At det må anses for at være af væsentlige betydning for et barns eller ungs særlige behov for støtte, og 2) at formålet med indsatsen skønnes at kunne opnås, selvom forældremyndighedsindehaveren ikke samtykker. Det betyder for det første, at de materielle betingelser for iværksættelse af en eller flere støttende indsatser efter § 32, stk. 1, som er omfattet af § 37, skal være opfyldt. Det indebærer, at bestemmelsen kan tages i VEJ nr 9480 af 27/06/202428 brug når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte. Det betyder for det andet, at bestemmelsen kan anvendes, når det kan anses for formålstjenligt at iværksætte en støttende indsats på trods af modstand fra forældremyndighedsindehaveren. Det indebærer, at der skal foreligge forhold, der sandsynliggør, at der kan opnås et positivt resultat af den støttende indsats til trods for den udviste modstand fra forældremyndighedsindehaveren. § 37 omfatter alene støttende indsatser i form af ophold i dagtilbud m.v. jf. § 32, stk. 1, nr. 1, udpegning af en fast kontaktperson for barnet eller den unge, jf. § 32, stk. 1, nr. 3, og behandling af barnet eller den unge jf. § 32, stk. 1, nr. 5. Bestemmelsen påvirker ikke eventuelle samtykkeregler, som behandlerne kan være omfattet af. Ved gennemførsel af en psykologisk, pædagogisk eller anden tilsvarende behandling af et barn eller en ung er udgangspunktet, at forældremyndighedsindehaveren skal give samtykke. Kommunen skal derfor for så vidt muligt søge at opnå dialog og samarbejde med familien om behandlingen. Hvis behandlingen skal gavne barnet eller den unge, er det således som oftest en forudsætning, at forældrene bakker op om den støttende indsats. § 37 giver dog mulighed for – når betingelserne er opfyldt - at træffe afgørelse om indsatsen uden samtykke. Efter § 37, kan kommunen gennemføre behandling af barnet eller den unge uden samtykke i de særlige tilfælde, hvor det ikke er muligt at indlede et samarbejde med forældremyndighedsindehaveren. Bestem- melsen kan ligeledes anvendes i de særlige tilfælde, hvor den ene forældremyndighedsindehaver, hvis begge forældre har del i forældremyndigheden over et barn eller en ung, afviser eller ikke besvarer kommunens forsøg på dialog. Bestemmelsen kan f.eks. anvendes i tilfælde, hvor to forældremyndighedsindehavere ikke bor sammen, og kun den ene giver samtykke til, at et hjemmeboende barn eller en ung, der har behov for f.eks. psykologhjælp, uden at der dog er grundlag for en anbringelse uden for hjemmet. Bestemmelsen kan også anvendes i situationer, hvor barnets eller den unges behov for behandling er begrundet i problemer hos forældrene med f.eks. misbrug, som forældrene har svært ved at erkende, og forældrene derfor ikke ønsker behandling af barnet eller den unge. Et lignende eksempel er tilfælde, hvor forældremyndighedsindehaveren selv har udsat sit barn for grov omsorgssvigt eller overgreb, og derfor ikke er interesseret i at lade barnet behandle for et problem, vedkommende er mistænkt eller anklaget for. Formålet er at forhindre, at nævnte situationer bliver en barriere for at give barnet eller den unge den nødvendige støtte, eller at kommunen eventuelt er nødt til at anbringe barnet uden for hjemmet uden sam- tykke alene med den begrundelse, at barnet ellers ikke kan få den nødvendige behandling. Kommunen skal dog stadig så vidt muligt informere forældremyndighedsindehaveren om behandlingsforløbet og om øvrige sagsskridt, herunder sikre, at forældremyndighedsindehaveren forstår kommunens bevæggrunde og tiltag. Der henvises i øvrigt til vidensindsamlingen om forældreinddragelse i myndighedsarbejdet, som VIVE har udarbejdet i regi af Videnscenter om børneinddragelse og udsatte børns liv, som er et samarbejde mellem Social- og Boligstyrelsen, VIVE og Børns Vilkår. Vidensindsamlingen kan findes her www.sbst.dk. Kommunen skal være opmærksom på, at § 37 ikke finder anvendelse, hvis barnet eller den unge er anbragt uden for hjemmet. I disse tilfælde kan kommunen træffe afgørelse om anbringelse af barnet eller den unge uden samtykke efter reglerne i § 47 eller om forhold under anbringelsen, herunder behandling, efter reglerne i § 97, stk. 2. Der henvises til vejledning 4 om anbringelse efter barnets lov for yderligere herom. VEJ nr 9480 af 27/06/202429 Kommunen kan iværksætte støttende indsatser omfattet af bestemmelsen på baggrund af en afdækning eller undersøgelse af støttebehovet eller sideløbende hermed, jf. § 32, stk. 4. Kommunen er altid forpligtet til at oplyse sagen i tilstrækkelig grad til, at der kan træffes afgørelse, jf. § 10 i retssikkerhedsloven. Det betyder bl.a., at sagen skal være tilstrækkeligt oplyst til, at kommunen kan vurdere, om de materielle betingelser for iværksættelse af støttende indsatser uden samtykke er opfyldt. Forvaltningslovens regler om partshøring og klagevejledning m.v. skal ligeledes overholdes, og kommunen skal så vidt muligt inddrage barnet eller den unge og forældrene i overensstemmelse med de grundlæggende principper i kapitel 2. Ved afgørelsen skal kommunen iagttage proportionalitetsprincippet. Det vil sige, at der skal være et rimeligt forhold mellem den støttende indsats og det formål, der søges opnået, så indsatsen hverken er mere eller mindre indgribende end nødvendigt. Forældrepålæg