Afsnit 63

tilbyde økonomisk støtte til fritidsaktiviteter til børn og unge, der har behov for særlig støtte. Kommunen kan eksempelvis betale for udstyr og kontingent til fritidsaktiviteter. VEJ nr 9480 af 27/06/202425 Kommunen kan også beslutte, at den ikke vil benytte hjemlen til at give økonomisk støtte til fritidsaktivi- teter. Muligheden for at yde økonomisk støtte til fritidsaktiviteter er således valgfri for kommunerne. § 35, stk. 3, 2. pkt., fastslår, at kommunen kan fastsætte kriterier for tildelingen af støtten efter 1. pkt. Det kan f.eks. være familiens økonomiske forhold eller en målrettet indsats i særlige boligområder m.v. Muligheden for at fastsætte kriterier for tildeling af økonomisk støtte til fritidsaktiviteter til børn og unge er en fravigelse af det almindelige forvaltningsretlige princip om, at skønnet er pligtmæssigt, og at forvaltningen derfor ikke må erstatte den individuelle afvejning med anvendelsen af en intern opstillet re- gel. Hvis kommunen beslutter at tilbyde økonomiske støtte til fritidsaktiviteter, er kommunen forpligtet til at vurdere alle inden for bestemmelsens målgruppe i overensstemmelse med det opstillede kriterium. Det indebærer, at hvis kommunen for eksempel har fastsat et kriterium om, at børn i bestemte boligområder kan tildeles støtte, så er kommunen forpligtet til at behandle alle i målgruppen lige. Kommunen er i øvrigt både i forbindelse med fastsættelse af kriterium og i forbindelse med behandling af konkrete ansøgninger forpligtet til at overholde almindelige forvaltningsretlige principper, herunder ligebehandlingsprincippet og magtfordrejningsgrundsætningen. § 35, stk. 3, 3. pkt., betyder, at hvis kommunen i en konkret sag har truffet afgørelse om at afslå en anmodning om støtte til fritidsaktiviteter til et barn eller en ung, f.eks. fordi det vurderes, at barnet eller den unge ikke har behov for særlig støtte, kan kommunens afgørelse ikke påklages til anden administrativ myndighed. Økonomiske støtte, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte 72. § 35, stk. 4, i barnets lov fastsætter de indholdsmæssige betingelser for, hvornår der kan tilbydes økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren. Barnet eller den unge skal have behov for mere intensiv eller langvarig støtte, end hvad der kan gives som led i den tidligere forebyggende indsats efter §§ 30 og 31, og den økonomiske støtte til forældrene skal have væsentlig betydning herfor. De beløb, der ydes til forældremyndighedsindehaveren efter bestemmelsen, vil være skattefrit for foræl- deren, jf. § 7, nr. 9, i ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar 2023. Udgifter, der kan ydes støtte til efter § 35, stk. 4 73. § 35, stk. 4, nr. 1, i barnets lov betyder, at kommunen har mulighed for at dække udgifter, der er en direkte følge af støttende indsatser efter den § 32, stk. 1, eller af et forbedringsforløb efter § 13 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Kommunen kan dække udgifter, der er en del af indsatsen efter disse bestemmelser, og udgifter, der er en mere indirekte følge af indsatsen. Forældremyndighedsindehaveren kan have udgifter som følge af den tilbudte støtte efter § 32 i barnets lov, som de ikke selv har midler til at afholde, og det er derfor muligt at yde økonomisk støtte til disse ud- gifter. Der kan eksempelvis være tale om dækning af udgifter til f.eks. fritidsaktiviteter, efterskoleophold m.v., der indgår som en del af den støttende indsats. Der kan desuden være tale om tilskud til tabt arbejdsfortjeneste som følge af f.eks. familiebehandling og døgnophold for familien iværksat efter § 32, hvis forældremyndighedsindehaveren på grund af deres deltagelse i familiebehandlingen i en kortere, afgrænset periode ikke kan varetage deres arbejde. Bestemmelsen giver også mulighed for at dække udgifter, der mere indirekte følger af en iværksat støttende indsats, som f.eks. udgifter til transport i forbindelse med indsatsen. VEJ nr 9480 af 27/06/202426 74. § 35, stk. 4, nr. 2, betyder, at kommunen har mulighed for at dække forældremyndighedsindehave- rens udgifter, som er en direkte eller indirekte følge af, at barnet eller den unges anbringes uden for hjemmet. Det kan eksempelvis være hjælp til forældrenes transportudgifter i forbindelse med møder med kommunen i forbindelse med anbringelsen. 75. § 35, stk. 4, nr. 3, giver mulighed for at yde støtte til forældremyndighedsindehaverens udgifter, hvis den økonomiske støtte erstatter en ellers mere indgribende og omfattende indsats efter § 32, stk. 1, §§ 46 eller 47. Dermed dækkes f.eks. de situationer, hvor man i forbindelse med familierådslagning, indgåelse af familiekontrakter og lignende aftaler en bestemt indsats, som forældremyndighedsindehaveren har vanskeligheder med at afholde udgifterne til. Det kan eksempelvis være en aftale om at sørge for rent tøj til barnet, som forældremyndighedsindehaver ikke kan gennemføre uden hjælp. I stedet for at yde praktisk hjælp i hjemmet kan det være mere hensigtsmæssigt f.eks. at yde økonomisk støtte til en vaskemaskine. 76. § 35, stk. 4, nr. 4, betyder, at kommunen kan yde økonomisk støtte til forældremyndighedsindehave- ren som en formålsbestemt indsats for at undgå, at det bliver nødvendigt at anbringe barnet eller den unge, eller for at fremme en hjemgivelse. Når støtten ydes for at undgå en anbringelse eller for at fremme en hjemgivelse, er det en forudsætning, at der er en klar sammenhæng mellem ydelsen af økonomisk støtte og muligheden for at undgå anbringelse eller fremme hjemgivelse, hvilket skal fremgå af afgørelsen. Det er derfor af væsentlig betydning, at støtten indgår som et led i en samlet løsning af familiens vanskeligheder, og at støtten tilsigter at sætte familien i stand til selv at klare sine vanskeligheder. Hjælp i medfør af § 35, stk. 4, nr. 4, er ikke trangsbestemt. Det betyder, at den økonomiske støtte ikke må afhænge af forældrenes økonomi, men alene af formålet med støtten. Eksempler på bestemmelsens anvendelsesmuligheder kan være hjælp til bedre bolig, f.eks. hjælp til istandsættelse, flytning og indskud, sanering af gæld, kortvarig betaling af husleje eller betaling af mindre anskaffelser. Bestemmelsen giver ikke mulighed for at yde en forældremyndighedsindehaver hjælp til løbende forsørgelsesudgifter.