Vejledning om støttende indsatser til børn og deres familier efter barnets lov (Delvejledning 3 af 6 til barnets lov)
barnets lov

Afsnit 61

Del 61 af 200
og unge samt deres familier, der ikke har så indgribende vanskeligheder, at der er behov for støttende indsatser efter § 32 eller en anbringelse efter reglerne i kapitel 5. § 35, stk. 1, nr. 1, betyder, at kommunen kan give økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren til udgifter, som de måtte have som følge af en tidligt forebyggende indsats efter § 30, stk. 1, nr. 1, f.eks. transportudgifter. Udgifterne til selve indsatsen vil skulle afholdes af kommunen efter § 30. § 35, stk. 1, nr. 2, betyder, at kommunen kan yde økonomisk støtte til udgifter til p-piller, spiral eller anden prævention. Kommunen vil kunne give økonomisk støtte til udgifter, som er forbundet med konsulentbistand eller prævention i de situationer, hvor det vurderes, at barnet eller den unge har behov herfor, og at den økonomiske støtte vil kunne imødekomme dette behov.