Afsnit 40

fast kontaktperson til barnet eller den unge eller hele familien. Ved en fast kontaktperson for barnet eller den unge forstås en indsatstype, der kan spænde fra en begrænset støttefunktion i forhold til f.eks. skolegang, til en mere omfattende støttefunktion, der kan yde vejledning og støtte i forhold til hele barnets eller den unges livssituation. Kontaktpersonen kan således udfylde flere forskellige funktioner alt efter, hvad barnet eller den unge har behov for. En kontaktpersons opgave kan i højere grad også være at yde støtte på det nære personlige plan ved at være til rådighed, når barnet eller den unge har behov for en voksen til at dele sine bekymringer med, tale med og blive opmuntret af. En kontaktpersons opgave er i sådanne tilfælde at forholde sig til barnets eller VEJ nr 9480 af 27/06/202414 den unges samlede situation på linje med, hvad der normalt også er forældrenes opgave. Der vil derfor være tale om en opgave, der principielt kan blive aktuel døgnet rundt. En kontaktperson kan også fungere som mentor for f.eks. unge, som er i risiko for at begå kriminalitet eller har begået kriminalitet og hermed varetage en funktion som positiv rollemodel og sparringspartner for den unge. Mentoren skal støtte og vejlede den pågældende unge til f.eks. at leve en kriminalitetsfri tilværelse. En kontaktperson kan desuden anvendes ved tildeling af ungestøtte efter § 114 i barnets lov, hvor kontaktpersonen har en mere rådgivende rolle i forhold til konkrete problemstillinger som f.eks. uddannelse. En mentor kan udgøre en gennemgående, stabil voksenkontakt for barnet eller den unge, der således ikke forsvinder, fordi den unge afslutter en strafafsoning eller opnår en bestemt alder. Kon- taktpersonen kan således være en person, som den unge kan tale med om eventuelle problemer, og kontaktpersonen kan også gå med den unge til f.eks. møder i kommunen eller andre steder, hvor den unge har behov for en voksen til at skabe ekstra tryghed. Desuden er det vigtigt, at mentorfunktionen kun er et tilbud, og dermed noget som barnet eller den unge kan vælge at modtage eller fravælge, og at barnet eller den unge i givet fald selv kan få indflydelse på, hvem der udpeges til at varetage mentorfunktionen. I kraft af mentorens opgavebeskrivelse kan det i øvrigt være relevant at udpege en person, der f.eks. aldersmæssigt og for så vidt angår social baggrund matcher den unge godt. I enkelte tilfælde kan det, med afsæt i barnets eller den unges behov og ønsker, også være relevant at overveje, når der udpeges en kontaktperson, om kontaktpersonens køn og etniske baggrund bør tages i betragtning. Hvis et barn eller en ung skønnes at have behov for vejledning og rådgivning vedrørende f.eks. forhold i hverdagen som arbejde, skole, uddannelse, fritid, eller som led i et vilkår ved tiltalefrafald kan kontakt- personens rolle have karakter af en personlig rådgiver, og vedkommende har således i den sammenhæng til opgave at vejlede og rådgive om en række praktiske forhold, der skønnes at kunne støtte barnet eller den unge i opvæksten eller med hensyn til de fremtidige leve- og arbejdsvilkår. Med hensyn til spørgsmål, der omhandler uddannelses- og erhvervsvalg, kan den kommunale ungeindsats og den unges uddannelses- vejleder ligeledes inddrages. Se evt. Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside www.uvm.dk for yderligere. Kontaktpersonen udfylder således flere forskellige funktioner alt efter, hvad barnet eller den unge har behov for. Kontaktpersonens opgave er at være til rådighed, når barnet eller den unge har behov for en voksen til at tale med, blive trøstet af mv. Der er derfor tale om en opgave, der principielt kan blive aktuel døgnet rundt. Da kontaktpersonens opgaver ligger på et nært personligt plan, er det væsentligt, at den, der udpeges, er en person, som barnet eller den unge med tryghed kan henvende sig til. En mulig kontaktperson bør derfor ofte findes i barnets eller den unges nære omgivelser, f.eks. en pædagog, en lærer, en klubmedarbejder, en idrætstræner eller en anden voksen person, som barnet eller den unge har tillid til. Kontaktpersonen skal samtidig kunne stille krav til og korrigere eller om nødvendigt stoppe barnet eller den unge, hvis der udvises uacceptabel adfærd, f.eks. via rådgivning eller via en underretning til forvaltningen mv.