Vejledning om støttende indsatser til børn og deres familier efter barnets lov (Delvejledning 3 af 6 til barnets lov)
•barnets lovAfsnit 36
Del 36 af 200
tykke fra forældremyndighedsindehaveren, jf. 32, stk. 2. Visse indsatser kan dog efter omstændighederne
iværksættes uden samtykke efter reglerne i §§ 37-39, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
Samtykket skal omfatte indholdet af den støttende indsats, det overordnede formål med indsatsen samt
den forventede varighed som beskrevet nedenfor.
Samtykket skal være frit og informeret og kan til enhver tid trækkes tilbage. Det betyder, at kommunen
skal sørge for, at forældremyndighedsindehaveren er tilstrækkeligt oplyst om og indforstået med, hvad
indsatsen vil indebære, hvad formålet er med at iværksætte indsatsen, og hvor længe indsatsen forventes
at vare. Endvidere er der ikke noget til hinder for, at samtykket kan være verbalt.
Hvis begge forældre har del i forældremyndigheden over for et barn eller en ung, skal begge forældre som
udgangspunkt samtykke til indsatsen. Der henvises til punkt 82 om støttende indsatser uden samtykke
efter § 37. Samtykke fra begge forældremyndighedsindehavere skal dog i alle henseende forsøges indhen-
tet. Udgangspunktet for gennemførelsen af en behandling af et barn eller en ung er altid, at kommunen så
vidt muligt skal søge at opnå dialog og samarbejde med forældrene om behandlingen. Hvis behandlingen
skal gavne barnet, vil det således som oftest være en forudsætning, at begge forældre bakker op om det,
herunder som minimum den forælder, som barnet bor hos.
De enkelte støttende indsatser efter § 32, stk. 1
41. § 32, stk. 1, i barnets lov, indebærer, at kommunen kan iværksætte støtte inden for en eller flere af de
oplistede typer af støttende indsatser (nr. 1-8).
VEJ nr 9480 af 27/06/202412
De oplistede typer af støttende indsatser kan og skal tilpasses behovene i den enkelte sag, herunder
barnets eller den unges behov, samt have blik for barnets eller den unges hverdagsliv i forhold til skole,
institution, fritid m.v.
Det er muligt at kombinere de forskellige indsatser og f.eks. tilbyde både praktisk og pædagogisk støtte
i hjemmet samt en kontaktperson til barnet eller den unge. I sager vedrørende børn og unge med nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne eller en langvarig eller kronisk lidelse skal kommunen overveje, om
der ud over eventuelle støttende indsatser efter § 32 i barnets lov er grundlag for at tilbyde hjælp og
støtte efter kapitel 8 i barnets lov om hjælp og støtte til børn og unge med funktionsnedsættelser og deres
familier eller for at belyse behovet herfor.
Det er også muligt at iværksætte en eller flere støttende indsatser til barnet, den unge eller familien, mens
barnet eller den unge er anbragt uden for hjemmet. Det kan f.eks. være familiebehandling til forældrene
med henblik på at arbejde med deres forældrekompetencer under anbringelsen eller behandling til barnet
eller den unge, som ligger udover, hvad anbringelsesstedet selv kan tilbyde.
De enkelte støttende indsatser har hver især et indbygget formål, men samtidig fleksible ydre grænser, der
gør, at indsatserne kan overlappe hinanden. To eller flere støttende indsatser kan anvendes samtidig eller
i forlængelse af hinanden. Indsatsen kan udvikles inden for de givne rammer, således at bestemmelsens
oplistning i numre (§ 32, stk. 1, nr. 1-8) ikke forhindrer udviklingen af nye tilbud.
Rækkefølgen af de støttende indsatser er ikke udtryk for en tidsmæssig prioritering i et sagsforløb.
Desuden har barnet eller den unge i valget af støttende indsatser ret til at få indflydelse på de forhold, der
vedrører dem, jf. § 5 i barnets lov. Retten til indflydelse betyder, at børne- og ungerådgiveren skal lytte til
barnet eller den unge, og at barnet eller den unges egne holdninger og synspunkter herunder egne forslag
og ønsker skal indgå i alle dele af sagsbehandlingen samt når der træffes beslutninger eller afgørelser
om deres forhold. Dermed skal barnet eller den unge inddrages løbende under hele sagsforløbet, hvilket
kan ske både ved samtaler og gennem anden direkte kontakt ud fra en konkret vurdering af barnet eller
den unges behov og ønsker og forholdene i sagen i øvrigt. For mere om inddragelse af børn og unge i
sagsforløbet henvises til Social- og Boligstyrelsen udgivelser om børneinddragelse, herunder håndbog om
barnets lov samt anbefalinger om børneinddragelse i sagsbehandlingen, se mere på www.sbst.dk.
Ophold i dagtilbud, fritidshjem, ungdomsklub, uddannelsessted el.lign.