Vejledning om støttende indsatser til børn og deres familier efter barnets lov (Delvejledning 3 af 6 til barnets lov)
barnets lov

Afsnit 26

Del 26 af 200
har sociale og adfærdsmæssige problemer, der ikke er så store endnu, at der er behov for støttende indsat- ser efter § 32 eller en anbringelse efter §§ 46 eller 47. Der vil f.eks. kunne være tale om børn og unge med mindre adfærdsmæssige vanskeligheder, der kan håndteres ved f.eks. nogle få psykologsamtaler Rådgivningen rækker ud over § 30, men angår på den anden side ikke problemer, der er så store, at der skal sættes støttende indsatser i værk efter § 32. Den behandling og undersøgelse, der kan være tale om efter bestemmelsen, kan f.eks. være psykologsam- taler, fysio- eller ergoterapeutisk behandling. Forpligtelse efter § 31, er et supplement til forpligtelsen til at foretage en afdækning efter § 19 eller børnefaglig undersøgelse efter § 20 i barnets lov og til at tilbyde behandling af barnets eller den unges problemer efter § 32, stk. 1, nr. 5, i barnets lov, hvis barnets eller den unges problemer ikke er så store, at betingelserne for støttende indsatser er opfyldt. For så vidt angår børn og unge og deres familier, der har brug for rådgivning, undersøgelse eller behandling som følge af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, henvises til § 81 i barnets lov. Se nærmere herom i vejledning 6 om hjælp og støtte til børn og unge med funktionsnedsættelser og deres familier. Såfremt kommunen har truffet afgørelse om afslag på eller valg af rådgivning, undersøgelse eller be- handling efter § 31 kan afgørelsen påklages til Ankestyrelsen. For nærmere om reglerne om klage til Ankestyrelsen henvises til kapitel 11 i vejledning 2 om sagsbehandling og kommunens opgaver efter barnets lov. Formålet med rådgivning, undersøgelse og behandling efter bestemmelsen er dels at afhjælpe de proble- mer, der allerede eksisterer, og som i nogle tilfælde kan have forbigående karakter, fordi de f.eks. er opstået i forbindelse med en ulykke, dels at forebygge at problemerne vokser sig større, så der ikke senere bliver behov for at tage mere omfattende indsatser i anvendelse. Kapitel 2 Støttende indsatser til børn, unge og familier med samtykke Generelt