Vejledning om støttende indsatser til børn og deres familier efter barnets lov (Delvejledning 3 af 6 til barnets lov)
•barnets lovAfsnit 23
Del 23 af 200
bør der lægges vægt på, at kvinden bliver opmærksom på, at hun kan vælge forskellige præventions-
former, som passer til hendes præferencer og livsstil. Der er alene tale om rådgivning og dialog om
muligheden for prævention generelt. Tilsvarende dialog om prævention kan også være aktuelt for man-
den. Specifik rådgivning om valg af konkrete præventionsformer, herunder også helbredsundersøgelse,
vejledning i anvendelse af præventionsmidlet og udskrivning af recepter foretages af sundhedspersonale
som f.eks. den praktiserende læge. Hvis den pågældende drøftelse om familieplanlægning berører spørgs-
målet om muligheden for en eventuel abort, er det vigtigt, at sagsbehandleren henviser kvinden til egen
læge (eller til et andet lignende tilbud), som efter sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 247 af 12.
marts 2024, er forpligtet til at tilbyde støttesamtaler vedr. abort. Sagsbehandleren kan udlevere skriftlig
information om de forskellige præventionsmetoder, f.eks. materialet ”Klar besked om prævention” fra
Sex og Samfund eller ”Prævention” fra Komiteen for Sundhedsoplysning.
Andre indsatser efter § 30, stk. 1, nr. 4