Vejledning om støttende indsatser til børn og deres familier efter barnets lov (Delvejledning 3 af 6 til barnets lov)
barnets lov

Afsnit 188

Del 188 af 200
behov for at få et andet perspektiv i deres liv. Barnet eller den unge har ikke nødvendigvis brug for flere professionelle, når de f.eks. skal hjælpes i gang med skole, uddannelse eller beskæftigelse. Derimod kan voksne fra barnets eller den unges netværk som frivillige og ulønnede have en særlig tilgang til problemerne alene ud fra et ægte medmenneskeligt engagement. De kan derfor bruges som et supplement til en kontaktperson efter § 32, stk. 1, nr. 3, i barnets lov eller ungdomskriminalitetslovens § 13, stk. 1, nr. 7, der, i modsætning til de frivillige, oftest modtager vederlag, og dermed kan opfattes som en professionel. Den frivillige skal kunne rumme barnet eller den unge og medvirke til at skabe en frugtbar dialog, der skal kunne støtte den unges udvikling. VEJ nr 9480 af 27/06/202483 Erfaringerne fra projekter, der sigter på, at unge i udsatte positioner kan blive integreret på arbejdsmar- kedet, viser, at medarbejderen på arbejdspladsen i almindelighed ikke ser det som en opgave, som vedkommende skal betales penge for. Det handler mere om engagement og medmenneskelighed og om at kunne lide at blive udfordret. Kommunen opfordres derfor til at afdække disse børn og unges netværk for at finde en voksenperson, der har opnået, eller som formodes at kunne opnå en god relation til barnet eller den unge, og som kan anses for egnet til at støtte barnet eller den unge. Unge i risiko for at begå kriminalitet