Vejledning om støttende indsatser til børn og deres familier efter barnets lov (Delvejledning 3 af 6 til barnets lov)
•barnets lovAfsnit 181
Del 181 af 200
unge under 18 år i kommunen lever. Tilsynet skal føres på en måde, så kommunen så tidligt som muligt
kan få kendskab til tilfælde, hvor der må antages at være behov for særlig støtte til et barn eller en ung. Se
evt. vejledning om generelle bestemmelser efter barnets lov.
Den hurtige indsats over for et barn eller en ung, der begår kriminalitet, må – udover at markere grænser
for uacceptabel adfærd for barnet, den unge og forældrene – anses for at være en passende anledning til at
få belyst, om barnet eller den unge har behov for særlig støtte.
Politiet skal underrette kommunen, når der er mistanke om, at børn og unge har begået kriminalitet. Hvis
der er tale om et barn eller ung, der er omfattet af personkredsen i lov om bekæmpelse af ungdoms-
kriminalitet, skal sagen behandles i henhold til de særskilte regler fastsat i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet.
I forbindelse med barnets lov er der ikke foretaget ændringer i lov om bekæmpelse af ungdomskriminali-
tet for så vidt angår kommunernes pligt til at udarbejde en børnefaglig undersøgelse, når et barn eller en
ung er blevet henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet.
Når politiet i forbindelse med en afhøring af et barn eller en ung, der har begået eller er mistænkt for
at have begået en kriminel handling, tilkalder handlekommunen, skal kommunen handle i henhold til
bekendtgørelse nr. 572 af 30. april 2015 om kommunens bistand til børn og unge i forbindelse med uden-
og indenretlig afhøring.
I relation til kommunens forpligtelse skelnes der således ikke mellem, om der er tale om afhøring af et
barn (under 15 år) eller en ung (15-17 år).
Der skal således sendes en repræsentant i følgende tilfælde:
–Når barnet eller den unge efter det oplyste ikke tidligere har været sigtet.
–Når der efter det oplyste kan blive tale om fremstilling i retten med varetægtsfængsling.
–Når barnet, den unge selv eller forældrene efter det oplyste ønsker, at en repræsentant for kommunen
er til stede.
–Når barnet eller den unge er under 15 år, medmindre der er tale om rene bagatelsager, eller forældre-
myndighedsindehaveren efter det oplyste vil være til stede.
Repræsentanten for kommunen skal under afhøringen støtte barnet eller den unge og påse, at afhøringen
foregår med en skånsomhed, der er afpasset sagens karakter og barnets eller den unges alder. Repræsen-
tanten skal forholde sig neutral under afhøringen og må ikke deltage aktivt i udspørgningen.
VEJ nr 9480 af 27/06/202480
I relation til den hurtige indsats er det væsentligt med en så direkte inddragelse af kommunen som muligt,
idet man herved får bedre muligheder for med det samme at få klarlagt, hvorvidt der er behov for en
yderligere indsats fra kommunens side.
Efter §§ 19 og 20 i barnets lov skal kommunen sørge for, at barnets eller den unges forhold afdækkes eller
undersøges, hvis det må antages, at barnet eller den unge har behov for særlig støtte. Afdækningen eller
den børnefaglige undersøgelse kan belyse, om der er behov for at iværksætte støttende indsatser efter § 32
eller anbringelse efter §§ 46 og 47 i barnets lov.
Organisering af den lokale indsats
Spørgsmål, der bør tages stilling til, når den lokale indsats planlægges