Vejledning om støttende indsatser til børn og deres familier efter barnets lov (Delvejledning 3 af 6 til barnets lov)
barnets lov

Afsnit 162

Del 162 af 200
plan for, hvordan den unge i løbet af ungdomssanktionen og senest ved afslutningen af den tredje fase kommer i gang med en uddannelse eller i beskæftigelse. Barnets plan eller ungeplanen skal tillige opstille mål for, hvordan disse mål nås. Kravet om, at barnets plan eller ungeplanen for unge, der er idømt en ungdomssanktion, skal forholde sig til uddannelse og beskæftigelse, erstatter ikke kravene til barnets plan, jf. §§ 91 og 92, eller ungeplanen, jf. §§ 108 og 109, men supplerer disse. Hertil gælder også, at unge har ret til, at deres holdninger og synspunkter tilvejebringes, når der opstilles mål. Det skal af barnets plan eller ungeplanen fremgå, hvordan man i de enkelte faser arbejder hen mod at forbedre den unges faglige og praktiske forudsætninger, således at den unge kan forbedre sine grundlæg- gende faglige og sproglige færdigheder, forberede sig på eller gå i gang med en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. Det følger af lov om kommunal indsats for unge under 25 år, at kommunen skal vejlede unge under 25 år om valg af ungdomsuddannelse og erhverv. Udover, at vejledningen skal gives til elever i folkeskolens 7.-9. klasser og til elever, der følger folkeskolens 10. klasse, skal vejledningen gives til unge under 25 år med bopæl eller længerevarende ophold i kommunen, når de pågældende hverken er i fuldtidsbeskæfti- gelse eller i gang med eller har fuldført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, efter at de har forladt grundskolen, 10. klasse eller forberedende grunduddannelse. Andre unge under 25 år skal have vejledning, hvis de henvender sig herom. Endvidere kan kommunen efter anmodning fra jobcentret yde vejledning til unge under 30 år, der har fået uddannelsespålæg, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den vejledning, der skal gives efter grundskolen og 10. klasse, omfatter gruppevejledning og individuel vejledning samt bistand til at løse praktiske problemer i forbindelse med den unges bestræbelser på at begynde på en uddannelse eller komme i beskæftigelse. Hvis det ikke er muligt for kommunalbestyrelsen (den kommunale ungeindsats) at komme i kontakt med den unge skriftligt, elektronisk eller telefonisk, skal kommunalbestyrelsen sørge for, at der rettes personlig henvendelse til den unge. Revision af barnets plan eller en ungeplan i sager om unge, der er idømt en sanktion efter straffelovens § 74 a