Vejledning om støttende indsatser til børn og deres familier efter barnets lov (Delvejledning 3 af 6 til barnets lov)
barnets lov

Afsnit 149

Del 149 af 200
der er tale om unge med markante tilpasningsproblemer. Det vil sige unge med en mangelfuld udviklet evne til at skabe normale sociale relationer, svært ved at orientere sig i normale sociale sammenhænge og ofte præget af et højt angstniveau med deraf følgende uhensigtsmæssige og grænseoverskridende reaktionsformer, herunder kriminelle handlinger af særlig voldsom eller voldelig karakter. Deres adfærd er i mange tilfælde karakteriseret ved truende eller lignende aggressiv adfærd, og de optræder på en måde, som skaber frygt og utryghed, hvor de færdes. Anvendelsen af ungdomssanktionen forudsætter, at foranstaltningen må anses for formålstjenlig til at imødekomme den unges særlige behov for behandling, og for at undgå at den unge begår ny kriminali- tet. Det er derfor en forudsætning for anvendelsen af ungdomssanktionen, at den unge efter en individuel vurdering ikke findes uegnet til socialpædagogisk behandling. Det er forudsat, at der kun helt undtagel- sesvist bliver tale om at erklære en ung, der opfylder den sociale profil, for uegnet til behandling. Unge kan findes uegnede til socialpædagogisk behandling, hvis de f.eks. har psykiske lidelser, som medfører, at det ikke er tilstrækkeligt med socialpædagogisk behandling, eller hvis det vurderes, at den unge ikke kan drage nytte af en socialpædagogisk behandling. Unge, som undtagelsesvist findes uegnede til behandling inden for det sociale system, må i sidstnævnte tilfælde idømmes en straf efter straffelovens andre bestemmelser. Ovenstående skal undersøges i forbindelse med den børnefaglige undersøgelse. Der vil ofte være tale om unge, som i forvejen af kendt af kommunen, det bemærkes i den sammenhæng, at kommunen kan undlade at iværksætte en ny børnefaglig undersøgelse, hvis sagen allerede er tilstrækkeligt oplyst, eksempelvis hvis der foreligger en nyligt afsluttet børnefaglig undersøgelse efter reglerne i § 20 i barnets lov. I den forbindelse er det relevant at overveje, om der skal nærmere/supplerende undersøgelser til for at undersøge, om den unge f.eks. har psykiske problemer, et misbrug, lav IQ eller er mentalt retarderet. Det er ikke en betingelse for idømmelse af ungdomssanktionen, at den pågældende giver samtykke til indsatsen. Kriminalitetens art