Vejledning om støttende indsatser til børn og deres familier efter barnets lov (Delvejledning 3 af 6 til barnets lov)
barnets lov

Afsnit 138

Del 138 af 200
bl.a. være hensigtsmæssigt, ikke mindst for at sikre en hurtig kontrakt, at der udpeges én person, som står for koordination og sikrer, at alle relevante parter inddrages, og som kan modtage underretning fra politiet om begåede lovovertrædelser. Den nærmere tilrettelæggelse kan dog variere fra kommune til kommune, bl.a. under hensyn til kommunens størrelse. Hvis den unge ikke vil indgå en ungdomskontrakt, kan anklagemyndigheden søge sagen afgjort ved dom eventuelt med vilkår om støttende indsatser efter barnets lov. Hvis der ikke foreligger en tilståelse, må sagen ligeledes afgøres ved dom. Tiltalefrafald uden ungdomskontrakt, men med vilkår om støttende indsatser efter § 32 i barnets lov, kan undtagelsesvis anvendes efter indstilling fra kommunen. VEJ nr 9480 af 27/06/202463 Kommunen bør derfor under alle omstændigheder – også i situationer, hvor der ikke er grundlag for en ungdomskontrakt – undersøge, om der bør iværksættes støttende indsatser efter barnets lov, og meddele til politiet, hvilke indsatser kommunen kan foreslå som led i sagens afgørelse. Det må forventes, at politikredsen, der har den første kontakt med den unge lovovertræder, orienterer denne om muligheden for eventuelt at afgøre sagen med en ungdomskontrakt. Det er imidlertid kommu- nen, der på baggrund af en nærmere undersøgelse af den unges sociale og personlige situation konkret vurderer, om der er grundlag for at anvende en ungdomskontrakt. Hvis kommunen finder, at der er et sådant grundlag vil ansvaret for ungdomskontrakterne påhvile kommunen. Derfor er det vigtigt, at kommunen ved det første møde med den unge og forældrene giver en grundig information om, hvad ordningen med ungdomskontrakter indebærer, og hvilke alternativer der er til ord- ningen. Hvis kommunen skønner, at en ungdomskontrakt kan anvendes, udarbejdes der i fællesskab med den unge og dennes forældre et udkast til den eller de støttende indsatser i en ungdomskontrakt. Udkastet skal forelægges anklagemyndigheden til godkendelse og med henblik på, at politiet kan fastsætte de vilkår om straffri vandel m.v., der skal indgå i ungdomskontrakten. Kontrakten skal underskrives af den unge, forældremyndighedsindehaveren, kommunen og anklagemyn- digheden. Det bør tilstræbes, at underskrivelsen sker på et møde med deltagelse af de involverede parter, hvor indholdet af kontrakten og betydningen af dens overholdelse gennemgås. Den underskrevne kontrakt fremsendes af anklagemyndigheden til den stedlige byret, som skal godkende vilkårene og kontrakten. Straks efter rettens godkendelse underretter anklagemyndigheden kommunen, således at de initiativer, som er fastsat i kontrakten, kan iværksættes snarest muligt, herunder at kommunen kan træffe eventuelle afgørelser om støttende indsatser mv. Ungdomskontraktens indhold Støttende indsatser