Vejledning om støttende indsatser til børn og deres familier efter barnets lov (Delvejledning 3 af 6 til barnets lov)
•barnets lovAfsnit 126
Del 126 af 200
den unges forhold til det konkrete anbringelsessted eller behandlingstilbud, hvor barnet eller den unge
anbringes efter § 43 eller modtager stofmisbrugsbehandling efter § 33. Det kan f.eks. være om barnets
eller den unges udvikling og adfærd, helbredsmæssige forhold og familieforhold mm.
Hensynet er at sikre, at de enkelte tilbud kender til de konkrete forhold for barnet eller den unge, der
er anbragt eller visiteret til et behandlingstilbud for stofmisbrugere, for på det bedste mulige grundlag
at kunne sikre, at barnet eller den unge får den nødvendige og rette indsats. Kommunens udlevering af
VEJ nr 9480 af 27/06/202458
oplysninger om et barn eller en ungs rent private forhold sker derfor med henblik på at sikre, at barnets
eller den behov for hjælp er tilstrækkeligt oplyst.
Da oplysningerne kan vedrøre private forhold, såsom sociale problemer eller helbredsmæssige forhold,
skal kommunen være opmærksom på, at videregivelse af oplysninger til tilbuddet vil medføre, at
oplysninger vil blive undergivet databehandling, som er omfattet af databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven.
Kommunens videregivelse af oplysninger til tilbuddet må aldrig gå ud over, hvad der i det konkrete
tilfælde er nødvendigt for tilbuddets indsats for barnet eller den unge. Der skal derfor foretages en konkret
vurdering af oplysningerne i planen, så det kun er de oplysninger i planen, som i det konkrete tilfælde
kan anses for relevante og nødvendige i forhold til den konkrete indsats, der skal ydes til barnet eller den
unge, der må udleveres til det konkrete tilbud.
Både kommunens udlevering af oplysninger til tilbuddet og tilbuddets efterfølgende behandling af disse
oplysninger skal i hvert enkelt tilfælde leve op til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelseslovens
regler, herunder de grundlæggende krav til databehandlingen.
Opfølgning på barnets plan