Afsnit 120

udvikling betyder, at der skal være fokus på, hvordan barnet eller den unge har det, fremfor på formelle mål for indsatsen. De konkrete mål skal handle om barnets eller den unges trivsel og udvikling og således have fokus på, hvordan barnet eller den unge har det fremfor på formelle mål for indsatsen. Derudover er det hensigten, at målene i højere grad skal væk fra fokus på udfordringerne. De konkrete mål skal derfor først og fremmest være fokuseret på de voksnes indsats og af konteksten fremfor på barnets eller den unges person. Målene kan således være rettet mod familie, netværk og fagpersoner, og hvordan de kan understøtte barnets eller den unges trivsel og udvikling. Kravet om, at der i barnets plan skal opstilles konkrete mål betyder f.eks., at man ved afgørelse om at anbringe et barn eller en ung uden for hjemmet angiver i barnets plan, hvilke konkrete mål for barnets eller den unges trivsel og udvikling, opholdet skal hjælpe med til at forbedre. Det vil eksempelvis kunne angives, om behovet for anbringelse fortrinsvist har baggrund i forholdet til forældrene eller helt andre forhold, der fører til, at barnet eller den unge i en periode anbringes uden for hjemmet. De konkrete mål bør angive barnets eller den unges eller familiens ønsker for fremtiden, og det bør angives præcist, hvordan de iværksatte indsatser og konteksten omkring barnet eller den unge skal bidrage til at opnå målene. Dermed vil barnets plan kunne bidrage til at følge op på effekterne af indsatsen løbende. De konkrete mål bør opstilles under hensyntagen til forholdene i den konkrete sag, og kommunen skal tage hensyn til familiens samlede situation og støttebehov, herunder om den iværksatte støtte primært er rettet mod barnet eller den unge, mod forældrene eller den samlede familie. I den forbindelse bør kommunen være særligt opmærksom på årsagen til barnets, den unges eller familiens behov for støtte, VEJ nr 9480 af 27/06/202455 herunder om det primært udspringer af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne hos barnet eller den unge, hos forældrene eller søskende. Hvis behovet for støtte udspringer af en funktionsnedsættelse hos barnet eller den unge, vil det kunne være et mål i sig selv at fastholde det aktuelle funktionsniveau frem for at have fokus på udvikling. Planens målsætninger skal være så specifikke som muligt og indeholde konkrete anvisninger på, hvordan de iværksatte indsatser og barnets eller den unges omgivelser kan understøtte, at de konkrete mål for barnets eller den unges trivsel og udvikling kan nås. Samtidig bør målene også beskrives så præcist, at det er muligt for både barnet eller den unge, familien, kommunen og personalet i de enkelte tilbud at vurdere målene og tage stilling til, om og hvornår målene er opnået. På den måde kan barnets plan også bidrage til at følge op på effekterne af indsatsen løbende. I den forbindelse er det centralt, at kommunen i forbindelse med den løbende opfølgning, jf. § 95, jævnligt genovervejer, hvilke konkrete mål, der er relevante at have fokus på i barnets plan og i indsatsen for et barn eller en ung. Det skyldes bl.a., at der med tiden kan opstå nye behov hos barnet eller den unge, hvorfor det er relevant at justere eller tilføje mål i barnets plan. Eksempelvis kan det være relevant at justere eller tilføje mål i forbindelse med vigtige overgange i barnets liv. F.eks. er det for et treårigt barn ikke nødvendigt at fokusere på skolegang i barnets plan, mens det i højere grad er relevant, når barnet er seks år, og herunder have fokus på at skabe en god overgang fra dagtilbud til skole. Derfor skal kommunen i forbindelse med den løbende opfølgning og revision af barnets plan, jf. § 95, stk. 4, overveje, hvorvidt nogle af de konkrete mål, som hidtil ikke har været relevante i forhold til det enkelte barn, nu er relevante, samt på, om det kan være relevant at fastsætte mål som specifikt relaterer til vigtige overgange i barnets liv. Samtidig kan behovet for at inddrage forældrene i formuleringen af de konkrete mål også udvikle sig over tid. Der henvises i øvrigt til barnets lovs § 95 om løbende opfølgning, som behandles i vejledning 4 om anbringelse efter barnets lov samt punkt 161 i denne vejledning for yderligere om forpligtigelsen til løbende at følge op på iværksatte indsatser. Efter bestemmelser i § 32, stk. 3, § 46, stk. 1 og § 47, stk. 2, skal det beskrives i forbindelse med en afgørelse om en støttende indsats eller anbringelse uden for hjemmet, hvad det overordnede formål med indsatsen er. De konkrete mål i barnets plan vil, jf. § 92, stk. 1, opstilles i overensstemmelse med det overordnede formål med indsatsen, men skal konkret være målrettet barnets trivsel og udvikling og skal samtidig defineres sammen med barnet og familien. Når de konkrete mål i barnets plan skal være i overensstemmelse med det overordnede formål med den støttende indsats eller anbringelsen, er det begrundet i et hensyn til at sikre, at der er sammenhæng mellem de konkrete mål og det overordnede formål med den valgte indsats. Hensigten er bl.a. at understøtte, at målene i barnets plan bliver et anvendeligt redskab for barnet eller den unge, børn- og ungerådgiveren såvel som familien i forbindelse med den løbende opfølgning på barnets eller den unges trivsel og udvikling samt den løbende vurdering af behovet for justering af indsatsen. Hvis der eksempelvis er iværksat en støttende indsats i form af praktisk pædagogisk støtte i hjemmet med det overordnede formål at hjælpe familien med at få mere struktur på hverdagen, så bør de konkrete mål for barnets eller den unges trivsel og udvikling i barnets plan formuleres således, at de er i overensstem- melse med dette overordnede formål. Barnets plan kan f.eks. omfatte en konkret målsætning om, at det skal være en god oplevelse for barnet eller den unge at komme op og afsted om morgenen. I forlængelse heraf kan det i barnets plan aftales, at forældrene hjælper barnet eller den unge med at stå op på et bestemt tidspunkt hver dag med henblik på at sikre mere tid og ro og dermed færre konflikter i familien om morgenen. Hensigten med de konkrete mål VEJ nr 9480 af 27/06/202456 er således at konkretisere for barnet eller den unge og familien, hvilke skridt der skal tages for at nå det overordnede formål med den iværksatte indsats. Barnets plan skal så vidt muligt altid udarbejdes i samarbejde med barnet eller den unge og forældremyn- dighedsindehaveren, jf. § 92, stk. 1, 2. pkt. Desuden følger det af § 92, stk. 1, 3. pkt., at de konkrete mål skal afspejle barnets eller den unges ønsker og behov, og barnet eller den unge og forældremyndigheds- indehaveren skal inddrages i udarbejdelsen af planen, jf. også kravet i § 5 i barnets lov, og i formuleringen af de konkrete mål. Samarbejdet om udarbejdelsen af planen skal understøtte det forpligtende samarbejde og give en fælles forståelse af det overordnede formål med indsatsen og de enkelte elementer i planen. Formålet er at sikre, at målene i barnets plan også bliver barnets eller den unges mål, som barnet eller den unge selv har været med til at formulere. Der bør i den forbindelse tages hensyn til barnets eller den unges alder og modenhed. Ligesom kommunen skal være opmærksom på børn og unge med en fysisk- og eller psykisk funktionsnedsættelse kan have behov for en tilpasset kommunikationsform, eller hvor det kan være vanskeligt at bibringe barnet eller den unge en forståelse af barnets plan.