Vejledning om støttende indsatser til børn og deres familier efter barnets lov (Delvejledning 3 af 6 til barnets lov)
barnets lov

Afsnit 116

Del 116 af 200
måneder efter, der er truffet afgørelse om en støttende indsats, hvor kommunen har vurderet, at der er et behov for at udarbejde en barnets plan, eller tre måneder efter, der er truffet afgørelse om anbringelse med samtykke. Dog fremgår det af § 91, stk. 2, 3. pkt., at hvis en anbringelse sker uden samtykke efter § 47 i barnets lov, skal barnets planen foreligge inden der træffes afgørelse om anbringelse, jf. § 51, stk. 1, nr. 3. Tidsfristen på de tre måneder løber fra det tidspunkt, hvor afgørelsen er truffet, og gælder uanset, om indsatsen iværksættes sideløbende med eller på baggrund af en afdækning eller børnefaglig undersøgelse af barnets eller den unges behov. Formålet med tidsfristen er at understøtte, at de konkrete mål i barnets plan udarbejdes i samarbejde med barnet eller den unge og familien, når der er taget stilling til behovet for en indsats. Hensynet er bl.a. at sikre, at barnet eller den unge og forældrene kan se deres egne ønsker afspejlet i målene og kan tage ejerskab over de mål, der fastsættes i barnets plan. Når barnets plan udarbejdes efter, der er truffet afgørelse om indsatsen, kan planen udarbejdes med udgangspunkt i den indsats, der er iværksat, samt at inddrage det konkrete tilbud, hvis det vurderes at være relevant. Samtidig skal tidsfristen sikre, at der tidligt i forløbet er en dialog mellem børne- og ungerådgiveren, barnet eller den unge og familien om de konkrete mål for barnets eller den unges trivsel og udvikling, som ønskes opnået med indsatsen. Samlet set skal det være med til at understøtte, at barnets plan bliver et fælles redskab for barnet eller den unge og familien og børne- og ungerådgiveren. Tidsfristen på tre måneder skal desuden ses i sammenhæng med lovens §§ 95 og 96 om løbende opfølg- ning på barnets eller den unges trivsel. Hertil bemærkes det, at kommunen løbende skal tage stilling til tilrettelæggelsen af opfølgningen og vurdere om der er behov for at udarbejde eller revidere barnets plan, jf. § 95, stk. 4. Hensynet med parallelitet i fristerne er bl.a. at sikre, at der vil være en sammenhæng mellem barnets plan og om tilrettelæggelse af opfølgning i den enkelte sag. Der henvises i øvrigt til punkt 161 om opfølgning samt til vejledning 4 om anbringelser efter barnets lov for nærmere om bestemmelserne om løbende opfølgning efter §§ 95 og 96. Fælles barnets plan for børn i samme familie 150. § 91, stk. 3, giver kommunen mulighed for at udarbejde én samlet barnets plan for flere børn i familien. Den samlede barnets plan skal i så fald tage højde for børnenes individuelle forhold. Barnets plan skal således tage højde for, at børn og unge i samme familie kan have forskellige behov baseret på forskellige problemstillinger og ressourcer. Barnets plan vil ligeledes skulle tage højde for, at problemstillinger og ressourcer ikke nødvendigvis håndteres bedst med den samme indsats, når der er tale om forskellige børn. Vælger kommunen at udarbejde én fælles plan, skal der fortsat være fokus på det enkelte barns behov i barnets plan såvel som i valg af de konkrete indsatser. Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at barnets plan både skal være kommunens redskab til at sikre en systematisk opfølgning over for det enkelte barn eller ung og samtidig et redskab, som kommunen kan bruge aktivt i samarbejdet med barnet eller den unge og familien. Det er i den forbindelse centralt, at barnet eller den unge føler sig inddraget i udformningen af de konkrete mål i barnets plan, og at barnet eller den unge oplever, at egne konkrete ønsker og drømme for VEJ nr 9480 af 27/06/202454 fremtiden er afspejlet i målene. Hvis kommunen vurderer, at dette ikke kan opnås i en fælles barnets plan, bør det overvejes, om der i stedet bør udarbejdes en særskilt barnets plan for hvert af børnene i familien. Endeligt skal der gøres opmærksom på, at det kan være hensigtsmæssigt at strukturere en eventuel fælles barnets plan på en måde, der gør det muligt at adskille målene og oplysningerne om de enkelte børn på et senere tidspunkt. Dette kan være f.eks. være nødvendigt i tilfælde af en eventuel anmodning om aktindsigt fra en person, som ikke nødvendigvis har ret til aktindsigt i alle børnenes forhold. Der henvises i øvrigt til reglerne om egenacces i lovbekendtgørelse nr. 145 af 24. februar 2020 om offentlighed i forvaltningen. Indhold i og samarbejde om barnets plan