Vejledning om støttende indsatser til børn og deres familier efter barnets lov (Delvejledning 3 af 6 til barnets lov)
barnets lov

Afsnit 112

Del 112 af 200
barnets plan. Det skal ske, når der træffes afgørelse om en støttende indsats efter § 32 i barnets lov. VEJ nr 9480 af 27/06/202452 Det beror således på en socialfaglig vurdering i den enkelte sag, om der skal udarbejdes en barnets plan, når der iværksættes en støttende indsats efter § 32. I forlængelse heraf skal der tages stilling til planens omfang, detaljeringsgrad og udformning. Der er således fleksibilitet i forhold til f.eks. formatet for planen, antallet af konkrete mål m.m. Beslutningen skal tage udgangspunkt i barnets eller den unges egne ønsker og behov og skal derudover tage hensyn til forholdene i den konkrete sag. Det betyder bl.a., at kommunen skal inddrage barnet eller den unges holdninger og synspunkter og tage hensyn til barnets eller den unges og familiens samlede situation, når den foretager en vurdering af behovet for at udarbejde en barnets plan. I vurderingen af behovet for at udarbejde en barnets plan bør kommunen være opmærksom på baggrun- den for barnets eller den unges støttebehov, herunder om behovet helt eller delvist skyldes en fysisk og eller psykisk funktionsnedsættelse hos barnet eller den unge, hos forældrene eller hos søskende. I sager vedrørende børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller kronisk eller langvarig lidelse bør kommunen også være opmærksom på, om der er behov for hjælp og støtte efter lovens kapitel 8. Der henvises i denne forbindelse til vejledning 6 om hjælp og støtte til børn og unge med funktionsnedsættelse for yderligere vejledning om handicapkompenserende støtte. Kommunen bør tage hensyn til barnets eller den unges ressourcer og evne til at formulere egne holdnin- ger og tage stilling til egne behov. Kommunen bør altid foretage en konkret afvejning af barnets eller den unges egne ønsker over for den socialfaglige vurdering af behovet for en barnets plan i den konkrete sag. Barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaveren kan altid anmode kommunen om at udarbejde en barnets plan. Kommunen skal i disse tilfælde foretage en konkret og individuel vurdering af, om der er grundlag for at imødekomme anmodningen og inddrage barnets eller den unges holdninger og synspunkter i forbindelse med vurderingen. Hertil gælder, at børn og unge har ret til indflydelse på de forhold, der vedrører dem, jf. § 5 i barnets lov. Dette indebærer bl.a., at når barnet eller den unge anmoder om, at kommunen udarbejder en barnets plan, skal kommunen lytte til barnet og den unges ønsker, og barnets og den unges egne holdninger og synspunkter skal ligeledes indgå, når der træffes beslutninger om deres forhold. Hvis kommunen vurderer, at der ikke behov for en barnets plan i den konkrete sag, er der ikke tale om en forvaltningsretlig afgørelse, og der er dermed ikke adgang til at klage over kommunens vurdering.