Vejledning om støttende indsatser til børn og deres familier efter barnets lov (Delvejledning 3 af 6 til barnets lov)
•barnets lovAfsnit 100
Del 100 af 200
eller den unge for betydelig og varig nedsat funktionsevne. Vurderingen heraf beror i høj grad på den
lægelige vurdering i hvert enkelt tilfælde, herunder også hvorvidt en udredning af et barn eller en ung
skal gennemføres under indlæggelse. Afgrænsningen af lidelser, der medfører betydelig og varigt nedsat
funktionsevne, kan være vanskelig. Der bør imidlertid lægges vægt på, at der også ved risiko for betydelig
og varigt nedsat funktionsevne, foreligger en situation, hvor forældremyndighedsindehavers ret til at
træffe beslutning om undersøgelse eller behandling må vige til fordel for barnets eller den unges behov
for nødvendig lægebehandling.
Anvendelsen af bestemmelsen forudsætter, at der foreligger tilslutning fra den behandlende overlæge. Det
bør endvidere oplyses fra sygehus eller behandlende læge, hvilken behandling barnet eller den unge har
behov for, og hvilke konsekvenser det får, hvis denne behandling undlades. Det må i øvrigt formodes, at
initiativet til en afgørelse efter bestemmelsen oftest vil udgå fra lægefaglig side, eksempelvis i forbindelse
med behov for blodtransfusion i tilslutning til anden behandling, som forældremyndighedsindehaveren
ikke modsætter sig. Afgørelse om lægelig undersøgelse eller behandling kan af børne- og ungeudvalget
træffes som en foreløbig afgørelse.
Der henvises til praksis:
Ankestyrelsens principafgørelse nr. 124-09:
Ankestyrelsen vurderede, at en drengs øjeblikkelige behov gjorde det nødvendigt, at formanden for
børn og unge-udvalget traf en foreløbig afgørelse om behandling af drengen uden forældrenes samtyk-
ke.
VEJ nr 9480 af 27/06/202448
Forældrene og drengen ønskede ikke at give samtykke til eventuel foretagelse af blodtransfusion under
en blindtarmsoperation.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at der var tale om en hastende operation, og at sagen derfor ikke kunne
afvente behandling på et møde i børn og unge-udvalget.
Forældrenes modstand mod at lade barnet eller den unge få fornøden lægebehandling kan være led i et
mere omfattende kompleks af overgreb eller manglende omsorg for barnet eller den unge, hvor der vil
være behov for en anbringelse af barnet eller den unge. I så fald bør bestemmelsen ikke anvendes, da
denne alene giver adgang til at gennemføre den lægelige undersøgelse og behandling.
Modstanden mod lægebehandling kan indgå som et element ved afgørelsen af, om der er behov for at
træffe afgørelse om anbringelse uden for hjemmet, hvilket kan ske uden samtykke fra forældremyndig-
hedsindehaveren efter § 47 i barnets lov, hvis det ikke er muligt at opnå forældremyndighedsindehaverens
samtykke til anbringelsen, og hvis betingelserne for anbringelse uden samtykke i øvrigt er opfyldt. For
yderligere om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke henvises til vejledning 4 om anbringelse
efter barnets lov.
I de tilfælde, hvor der udelukkende er behov for at sikre, at der foretages en lægelig undersøgelse eller
behandling af barnet eller den unge, er det ikke nødvendigt at foretage en anbringelse af barnet eller den
unge. Der vil efter bestemmelsen være mulighed for at lade behandlingen foregå ambulant, således at
barnet eller den unge i øvrigt har ophold i hjemmet. En afgørelse om lægelig behandling indebærer, at
barnet eller den unge i fornødent omfang kan indlægges under behandlingen. Afgørelsen vil også kunne
omfatte tilfælde, hvor der er tale om flere på hinanden følgende behandlinger med kort tidsinterval, og
hvor barnet eller den unge i de mellemliggende perioder kan opholde sig i hjemmet. Her vil afgørelsen
kunne træffes således, at den dækker det samlede behandlingsforløb.
Kommunalbestyrelsens indstilling til børne- og ungeudvalget skal være baseret på, hvad der er den mindst
indgribende, formålstjenlige indsats, da en indsats efter § 40, bør være så skånsom som mulig.
I tilknytning til en anbringelsesafgørelse kan der træffes afgørelse om nødvendig undersøgelse og lægebe-
handling efter § 97, stk. 2, og en sådan afgørelse vil i modsætning til afgørelser efter § 40 ikke være
begrænset til livstruende sygdom eller sygdom, der kan medføre betydelig og varigt nedsat funktionsev-
ne. Kommunen skal dog søge at inddrage forældremyndighedsindehaveren og om muligt sikre dennes
samtykke. Der henvises også til punkt 315 om kommunens opgaver under anbringelsen i vejledning 4 om
anbringelse efter barnets lov.
Barnets eller den unges retsstilling ved undersøgelse eller behandling for sygdom uden samtykke