Vejledning om sagsbehandling og kommunernes opgaver efter barnets lov (Delvejledning 2 af 6 til barnets lov)
barnets lov

Afsnit 96

Del 96 af 296
familien, hvis det efter en konkret vurdering må antages, at de har behov for støtte, og der er behov for en børnefaglig undersøgelse som grundlag for vurdering af, hvilken eller hvilke former for støtte der kan være behov for. Barnets eller den unges egne oplysninger om andre børn eller unge i familien, der har problemer, skal i den forbindelse tillægges vægt. Hvis kommunen f.eks. er ved at foretage en undersøgelse i forhold til et barn eller en ung, der hoved- sageligt har problemer, som skyldes forhold, der vedrører barnet eller den unge selv, f.eks. nedsat funktionsevne, vil der ofte ikke umiddelbart være grundlag for, at der bør foretages en undersøgelse af eventuelle andre børn eller unge i familien, medmindre det vurderes, at barnets forhold direkte eller indirekte påvirker de øvrige børn eller unge i familien negativt. Omvendt vil der ofte være grund til at antage, at der bør gennemføres en undersøgelse af eventuelle andre børn eller unge i familien, hvis et barns eller en ungs problemer primært skyldes forhold i familien, f.eks. forældrenes misbrug. Det kan efter omstændighederne også være relevant ved mistanke om æresrelatere- de konflikter eller negativ social kontrol i familien, som også kan formodes at berøre andre børn og unge i familien. Hvis kommunen efter en konkret vurdering finder, at der skal gennemføres en børnefaglig undersøgelse af andre søskendes støttebehov, skal kommunen træffe en selvstændig afgørelse herom. Bestemmelsen vil dog ikke gælde de sager, der er omfattet af § 21, stk. 2, som beskrevet nedenfor, hvor der som udgangspunkt altid skal iværksættes en børnefaglig undersøgelse. Ved anbringelse grundet utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet eller den unge samt over- greb