Vejledning om sagsbehandling og kommunernes opgaver efter barnets lov (Delvejledning 2 af 6 til barnets lov)
•barnets lovAfsnit 75
Del 75 af 296
bejde med barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaveren. Dette betyder, at kommunen aktivt
skal søge at opnå dialog og samarbejde med barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaveren om
gennemførelse af afdækningen. Det betyder bl.a., at kommunen skal sikre en tæt og løbende inddragelse
af barnet, den unge og forældremyndighedsindehaveren. I den forbindelse henvises også til §§ 5, 8 og 14 i
barnets lov. Efter § 5, stk. 2, i barnets lov, har børn og unge med behov for særlig støtte ret til indflydelse
på de forhold, der vedrører dem.
Barnet eller den unge har væsentlig viden om og perspektiver på deres eget liv, ligesom forældrene
som oftest har væsentlig viden om børnene og familien. Det er derfor typisk afgørende både for et
godt samarbejde og for en tilstrækkelig afdækning, at barnet, den unge og forældrene oplever at blive
inddraget, lyttet til og taget alvorligt.
Kommunen skal sørge for, at barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaveren så vidt muligt
forstår, hvorfor der er behov for en afdækning, hvilke forhold der skal belyses, og hvordan afdækningen
konkret vil forløbe. Heri ligger også, at kommunen skal afpasse kommunikationen efter barnets eller den
unges alder og modenhed samt eventuelle funktionsnedsættelse og familiens situation i øvrigt. I forhold
til dialogen med børn, unge og forældre fra etniske minoriteter samt grønlandske og færøske børn, unge
og familier bør kommunen tage tilbørligt hensyn til de særlige forhold, som barnets eller den unges eller
familiens etniske, religiøse, kulturelle og sproglige baggrund giver anledning til.
Det er vigtigt, at barnet, den unge og forældremyndighedsindehaveren har mulighed for at opleve med-
ejerskab til afdækningen. Barnet, den unge og forældrene skal således også inddrages tæt i tilrettelæggel-
sen af afdækningen, så de i dialog med forvaltningen er med til at fastlægge, hvad der skal belyses og
hvordan. Her vil det også være væsentligt, at kommunen så vidt muligt tager højde for f.eks. skole-
og arbejdstid og familiens hverdag i øvrigt. Barnet, den unge og forældrene skal således have reel
mulighed for at deltage i afdækningen, jf. § 4 i retssikkerhedsloven, så afholdelse af møder, samtaler eller
observation ikke griber unødigt ind i barnets eller den unges og familiens dagligdag.
Kommunalbestyrelsen har dog mulighed for at gennemføre afdækningen i de særlige tilfælde, hvor det
ikke er muligt at indlede et positivt samarbejde med forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den
unge. Der er dog ikke tale om en fravigelse fra partsbeføjelser eller reglerne om inddragelse efter § 5 i
barnets lov. Der kan f.eks. være tilfælde, hvor det på grund af psykisk funktionsnedsættelse hos barnet
eller den unge kan være overordentligt vanskeligt eller umuligt at opnå samarbejde om afdækningen med
barnet eller den unge selv. I sådanne tilfælde skal samarbejdet foregå med forældremyndighedsindehave-
ren.
Der kan også være tilfælde, hvor det ikke er muligt at opnå et positivt samarbejde med forældremyndig-
hedsindehaveren, f.eks. hvis den pågældende har meget stor modstand mod afdækningen eller afviser
kommunens forsøg på dialog. Kommunalbestyrelsen har også mulighed for at gennemføre afdækningen i
de tilfælde, hvor det vil være særligt besværligt eller meget tidskrævende at opnå et positivt samarbejde
VEJ nr 9471 af 21/06/202427
med barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaveren. Det kan f.eks. være, hvis den ene af foræl-
dremyndighedsindehavernes bopæl ikke er kendt af myndighederne, og vedkommende ikke har kontakt
med barnet, eller hvis forældremyndighedsindehaveren afviser eller ikke besvarer kommunalbestyrelsens
forsøg på dialog. Der henvises i den forbindelse til retssikkerhedslovens § 11 c, stk. 1, nr. 1, hvorefter
kravet om samtykke kan fraviges i sager om særlig støtte til børn og unge.
Afdækning af forhold med betydning for støttebehov hos søskende