Vejledning om sagsbehandling og kommunernes opgaver efter barnets lov (Delvejledning 2 af 6 til barnets lov)
barnets lov

Afsnit 52

Del 52 af 296
aktive deltagere i processen. Forældrenes viden om egne ressourcer, barnet eller den unge og familiens samlede situation skal indgå i udredningen, og forældrene skal have mulighed for at få indsigt i barnets eller den unges behov. Barnet eller den unge skal ligeledes inddrages i processen. Det følger af § 5, stk. 2, i barnets lov, at børn og unge med behov for særlig støtte, herunder børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, har ret til indflydelse på de forhold, som vedrører dem, og ret til at blive inddraget løbende i alle sager, inden der træffes beslutninger eller afgørelser efter loven om barnets eller den unges forhold. Barnets eller den unges ret til indflydelse på de forhold, som vedrører dem, gælder uanset, hvor i forløbet barnets eller den unges sag befinder sig. Det betyder, at uanset om barnets eller den unges sag er under screening, afdækning, børnefaglig undersøgelse, afgørelse eller opfølgning, har barnet eller den unge ret til indflydelse på de beslutninger og afgørelser, der træffes af betydning for barnet eller den unge. Det gælder ligeledes ved udarbejdelse af barnets eller den unges plan. Der henvises til § 5 i barnets lov og vejledning om generelle bestemmelser i barnets lov (kapitel 1) for yderligere om inddragelse af barnet. I forhold til dialogen med børn, unge og forældre fra etniske minoriteter samt grønlandske og færøske børn, unge og familier bør kommunen tage tilbørligt hensyn til de særlige forhold, som barnets eller den unges eller familiens etniske, religiøse, kulturelle og sproglige baggrund giver anledning til. Kommunen skal derudover sikre, at sagsbehandlingen også sker under iagttagelse af de relevante sagsbe- handlingsregler, som gælder ved siden af barnets lov. Således gælder de almindelige sagsbehandlingsreg- ler i forvaltningsloven, retssikkerhedsloven og almindelige retsgrundsætninger. Blandt andet kan fremhæ- ves retssikkerhedslovens § 4 (borgerens medvirken), retssikkerhedslovens §§ 5 og 10, forvaltningslovens § 7 (vejledning), forvaltningslovens kapitel 4 (partsaktindsigt), forvaltningslovens § 19 (partshøring), forvaltningslovens § 21 (ret til at afgive udtalelse), forvaltningslovens § 22 (begrundelse), forvaltnings- lovens § 25 (klagevejledning) samt officialprincippet. Yderligere oplysninger findes i vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område, afsnit III. Kapitel 3 Screening af et barns eller en ungs behov for hjælp og støtte