Vejledning om sagsbehandling og kommunernes opgaver efter barnets lov (Delvejledning 2 af 6 til barnets lov)
•barnets lovAfsnit 45
Del 45 af 296
finde en samtale sted med barnet eller den unge. Samtalen kan finde sted uden samtykke fra forældremyn-
dighedsindehaveren og uden dennes tilstedeværelse, når hensynet til barnets eller den unges bedste taler
herfor, herunder når der er mistanke eller viden om, at barnet eller den unge kan være udsat for eller er i
risiko for negativ social kontrol eller en æresrelateret konflikt.
Kommunen skal forud for gennemførelsen af en samtale med barnet eller den unge, herunder særligt hvis
samtalen gennemføres uden forældrenes tilstedeværelse, sørge for, at barnet eller den unge kender til sin
ret til at medbringe en bisidder til samtalen, jf. barnets lov § 6. Kommunalbestyrelsen skal være særligt
opmærksom på at afholde samtalen i tryghedsskabende rammer for barnet eller den unge. Det kan være
i et børnevenligt indrettet lokale eller et sted uden for forvaltningen, hvor barnet eller den unge føler sig
tryg, eksempelvis i barnets dagtilbud eller på barnets eller den unges skole.
For børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan der endvidere være særlige kommu-
nikative eller kognitive vanskeligheder som følge af funktionsnedsættelsen, som der bør tages højde for
ved gennemførelse af samtalen.
Kommunalbestyrelsen skal være særligt opmærksom på at søge at opretholde en konstruktiv dialog med
barnets eller den unges forældremyndighedsindehaver. Der bør forsøges at opnå forældremyndighedsind-
ehaverens forståelse for, hvorfor det ikke vil være hensigtsmæssigt, at vedkommende deltager i samta-
len. Endvidere bør der efter samtalen være en konstruktiv dialog med forældremyndighedsindehaveren
om samtalens formål m.v. Der kan læses mere om retten til bisidder efter § 6 og samtaler med barnet i
vejledning om generelle bestemmelser i barnets lov (kapitel 1).