Vejledning om sagsbehandling og kommunernes opgaver efter barnets lov (Delvejledning 2 af 6 til barnets lov)
barnets lov

Afsnit 35

Del 35 af 296
forældrenes eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer barnets eller den unges sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen. Underretningspligten efter § 135 omfatter ubetinget enhver. Bestemmelsen indebærer ikke, at den person, der underretter, bliver part i sagen, eller bliver berettiget til at klage over de skridt, som kommunen vælger at foretage eller ikke at foretage. Underretteren kan dermed ikke få oplysninger om sagens videre udvikling, herunder om vedkommendes bekymring for barnet var begrundet, om underretningen fører til, at kommunen iværksætter en afdækning eller børnefaglig undersøgelse af barnet eller den unges forhold eller iværksætter støtte til barnet eller den unge. En underretning medfører ikke, at kommunen bliver forpligtet til at iværksætte indsatser. VEJ nr 9471 af 21/06/202411 Der kan ikke stilles formkrav til, hvordan en underretning skal finde sted. En underretning kan således både være skriftligt, telefonisk eller mundtligt mv. og kan herunder ske anonymt. Mulighed for at underrette til Grønland og Færøerne 36. § 214, stk. 2, i barnets lov, giver personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, og personer, der udfører opgaver på børne- og ungeområdet for det offentlige, mulighed for at underrette den kompetente myndighed i Grønland eller på Færøerne, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år, der har bopæl i Grønland eller på Færøerne, kan have behov for særlig støtte eller har været udsat for overgreb, eller at et barn umiddelbart efter fødslen i Grønland eller på Færøerne kan få behov for særlig støtte på grund af de kommende forældres forhold. § 214, stk. 2, indebærer, at personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv i Danmark, samt personer, der udfører opgaver på børne- og ungeområdet for det offentlige, har adgang - men ikke pligt - til at underrette de relevante grønlandske og færøske myndigheder. Det gælder, når personen under udøvelsen af sin tjeneste eller hverv får kendskab til forhold eller grund til at antage, at der foreligger forhold, som bevirker, at der kan være anledning til at iværksætte nødvendige indsatser om særlig støtte til et barn eller en ung under 18 år, som opholder sig i Grønland eller på Færøerne, at et barn eller en ung under 18 år, der har bopæl i Grønland eller på Færøerne har været udsat for overgreb, eller at et barn umiddelbart efter fødslen i Grønland eller på Færøerne kan få behov for særlig støtte på grund af de kommende forældres forhold. Hvilke fagpersoner kan underrette til Grønland og Færøerne? 37. § 214, stk. 2, i barnets lov indebærer, at offentligt ansatte som f.eks. fagpersoner i skoletandplejen, pædagoger og lærere i folkeskolen eller i kommunale daginstitutioner kan underrette en grønlandsk eller færøsk kommune, hvor et barn eller en ung i Grønland eller på Færøerne kan have behov for særlig støtte. Bestemmelsen indebærer også, at personer, der udfører opgaver på børne- og ungeområdet, herunder læger, der ikke er offentligt ansatte eller i offentligt hverv, personer, der er beskæftigede i selvejende institutioner på dag- eller fritids- eller klubtilbudsområdet, private dagplejere, ansatte ved frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler samt personer, der er beskæftiget ved opholdssteder, familieple- je, krisecentre, behandlingstilbud eller andre private tilbud, der for det offentlige udfører opgaver rettet mod børne- og ungeområdet, vil være omfattet af adgangen til at underrette relevante myndigheder i Grønland eller på Færøerne. Personkredsen, der er omfattet af adgangen til at underrette myndigheder i Grønland eller på Færøerne efter § 214, stk. 2, følger personkredsen for § 133, stk. 1, i barnets lov. Tavshedspligt og beskyttelse er personoplysninger ved underretning til Grønland og Færøerne 38. § 214, stk. 2, indebærer, at adgangen til at underrette går forud for fagpersonens tavshedspligt, og in- debærer dermed, at fagpersonen får samme adgang til at udveksle oplysninger efter databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen som efter underretningspligten. I forhold til overførsel af personoplysninger til Grønland bemærkes, at dette skal ske efter de gældende databeskyttelsesregler, og beror på en konkret vurdering i den enkelte sag. Det bemærkes, at EU-Kom- missionen ikke har truffet en tilstrækkelighedsafgørelse vedrørende Grønland efter artikel 45 i databeskyt- telsesforordningen. Derfor er Grønland i relation til overførsel af personoplysninger at betragte som et usikkert tredjeland efter databeskyttelsesforordningen. En overførsel af personoplysninger kræver således iagttagelse af reglerne i kapitel V i databeskyttelsesforordningen. Det fremgår bl.a. af forordningens VEJ nr 9471 af 21/06/202412 artikel 49, stk. 1, litra d, at der kan ske overførsel af personoplysninger, hvis overførelsen er nødvendig af hensyn til vigtige samfundsinteresser. Endvidere kan der ske overførsel af personoplysninger efter artikel 49, stk. 1, litra F, hvis overførslen er nødvendig for at beskytte den registrerede eller andre personers vitale interesser. I forhold til overførsel af personoplysninger til Færøerne bemærkes, at dette ligeledes skal ske efter de gældende databeskyttelsesregler, og vil bero på en konkret vurdering i den enkelte sag. EU-Kommissio- nen har truffet en tilstrækkelighedsafgørelse vedrørende Færøerne, som derfor er et sikkert tredjeland i relation til overførsel af personoplysninger, jf. artikel 45, stk. 1, i databeskyttelsesforordningen. Behand- ling og overførsel af personoplysninger til Færøerne kan således ske inden for reglerne i kapitel II i databeskyttelsesforordningen. Kapitel 2 Kommunernes behandling af underretninger