Vejledning om sagsbehandling og kommunernes opgaver efter barnets lov (Delvejledning 2 af 6 til barnets lov)
•barnets lovAfsnit 289
Del 289 af 296
i forbindelse med en sag om et barn eller en ung, der har været udsat for overgreb, eller hvor der er
en mistanke herom. Oplever andre fagpersoner som f.eks. lærere, pædagoger, sundhedsplejersker m.v.
at have behov for rådgivning vedrørende mistanke om overgreb, skal de som udgangspunkt kontakte
kommunen.
I de tilfælde, hvor der er tvivl om, hvorvidt det i en konkret sag er relevant at lade barnet eller den unge
blive undersøgt i børnehuset, eksempelvis fordi der er tale om en yderst vag mistanke, kan børne- og un-
gerådgiveren modtage rådgivning og vejledning fra børnehusets faste personale med henblik på at vurdere
sagen og på at vurdere, hvorvidt barnet eller den unge bør undersøges i børnehuset. Myndighedsansvaret,
og dermed kompetencen til at træffe afgørelser, ligger dog som nævnt ovenfor fortsat hos barnets eller
den unges handlekommune.
Når kommunen vurderer, at der er behov for at benytte et børnehus til undersøgelse af barnets eller den
unges forhold, bør kommunen forinden kontakte børnehuset med henblik på at advisere om den foreståen-
de sag samt modtage rådgivning og vejledning i forhold til den indledningsvise håndtering af sagen ud fra
det enkelte barns eller den enkelte unges og familiens konkrete situation. Vejledningen kan eksempelvis
omhandle spørgsmål i forhold til, om forældrene bør følge med barnet eller den unge i børnehuset, og om
barnet eller den unge har behov for akutte indsatser efter barnets lovs bestemmelser. Det gælder særligt i
tilfælde, hvor overgrebet er begået af forældre eller en omsorgsperson, hvor det kan være nødvendigt at
foretage en akut anbringelse af barnet eller den unge.
Kommunen skal som udgangspunkt, når den kontakter børnehuset med henblik på at få rådgivning og
vejledning i en konkret sag, oplyse cpr.nr. på det barn eller den unge, som kommunen ønsker at modtage
rådgivning og vejledning omkring.
Børnehusets opgaver: Udredning af barnets eller den unges behov for særlig støtte