Vejledning om sagsbehandling og kommunernes opgaver efter barnets lov (Delvejledning 2 af 6 til barnets lov)
barnets lov

Afsnit 286

Del 286 af 296
hvor mistanken aldrig bliver be- eller afkræftet, og hvor politiet eksempelvis lukker straffesagen. I disse tilfælde kan barnet eller den unge fortsat have behov for støtte efter barnets lov, og det er derfor vigtigt, VEJ nr 9471 af 21/06/202489 at udredningen af barnets eller den unges forhold fortsættes, så der kan træffes de fornødne afgørelser om behovet for indsatser for barnet eller den unge. Der kan endvidere være tilfælde, hvor viden eller mistanke om overgreb mod et barn eller en ung først fremkommer nogen tid efter, at der er truffet afgørelse om en indsats for barnet eller den unge. Det gælder eksempelvis i situationer, hvor barnet eller den unge er blevet anbragt og først efterfølgende beretter om overgreb. I disse tilfælde skal barnet eller den unge ligeledes henvises til en undersøgelse i et børnehus. I sådanne sager vil der allerede foreligge en børnefaglig undersøgelse efter § 20 samt en barnets plan eller ungeplan efter § 91 eller § 108. Imidlertid vil viden eller mistanke om overgreb udgøre nye oplysninger i sagen, hvorfor det kan være nødvendigt at udrede disse forhold sideløbende med undersøgelsen i børnehuset med henblik på at revurdere barnets eller den unges samlede behov for støtte.