Vejledning om sagsbehandling og kommunernes opgaver efter barnets lov (Delvejledning 2 af 6 til barnets lov)
barnets lov

Afsnit 281

Del 281 af 296
fastsætter bl.a., at finansieringen af børnehusene primært sker ved objektiv finansiering suppleret med betaling efter forbrug per udredningsforløb. Den objektive finansiering indebærer, at hver enkelt kommune betaler et fast beløb til ordningen fastsat på baggrund af objektive kriterier. Kombinationen af objektiv finansiering og betaling efter forbrug sikrer både stabil drift af en ordning, hvor efterspørgslen kan variere, og at den enkelte kommune fortsat har incitament til forebyggelsesaktiviteter på området. Bekendtgørelsen fastsætter også regler om faste formaliserede samarbejdsaftaler med samtlige kommuner og politikredse i regionen og med et retsmedicinsk institut og en sygehusafdeling, der er højt specialiseret i relation til overgreb mod børn. Aftalerne sikrer, at der i det enkelte børnehus opretholdes et højt fagligt niveau. Aftalerne understøtter endvidere en ensartethed i børnehusenes arbejde på landsplan. Kommunalbestyrelserne i en region er forpligtet til at samarbejde om børnehuset. Det er således ikke muligt for en kommune at stå uden for børnehussamarbejdet. Brug af børnehuse