Vejledning om sagsbehandling og kommunernes opgaver efter barnets lov (Delvejledning 2 af 6 til barnets lov)
•barnets lovAfsnit 273
Del 273 af 296
tilfælde. Det drejer sig for det første om tilfælde, hvor børne- og ungeudvalget ikke træffer afgørelse
i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens indstilling om opretholdelse eller iværksættelse af en
anbringelse uden samtykke, og hvor der ved afgørelsen ikke er enighed i børne- og ungeudvalget
herom. I sådanne tilfælde skal kommunalbestyrelsen, jf. § 142, stk. 6, underrette Ankestyrelsen. For det
andet i tilfælde, hvor børne- og ungeudvalget i forbindelse med behandlingen af en sag om anbringelse
uden samtykke finder, at kommunens begrundelse for ikke at anbringe én eller flere søskende til det
pågældende barn giver anledning til bekymring. Her følger det af § 51, stk. 4, at børne- og ungeudvalget
skal underrette Ankestyrelsen.
I begge de nævnte tilfælde skal Ankestyrelsen behandle underretningen som enhver anden underretning
efter § 152, og Ankestyrelsen skal således på baggrund af underretningen vurdere, om der er grundlag til
at tage sagen op efter § 151, stk. 1.
For underretninger efter § 142, stk. 6, gælder det, at hvis barnet eller den unge allerede er anbragt uden
for hjemmet, skal anbringelsen opretholdes under Ankestyrelsens behandling af sagen. Der henvises til
vejledningens punkt 224 for mere herom.
Ankestyrelsens behandling af anmodning om ”second opinion”