Afsnit 258

fra de tidligere sociale love. Begrebet "uberygtet" er endvidere anvendt i retsplejelovens § 69 i relation til nævninge og domsmænd, uden at begrebet er nærmere defineret. Med begreberne forstås, at den sagkyndige skal være pålidelig, troværdig, uangribelig og ubelastet. Det vil sige, at vedkommende må f.eks. ikke have begået handlinger, der i almindeligt omdømme gør pågæl- dende uværdig til at bestride hvervet som sagkyndig ved domstolene. Der er derudover tale om kvaliteter, som pågældende må forventes at besidde for at kunne varetage vedkommendes virke, herunder som psykolog, da kravene er formuleret i forbindelse med en faglig beskikkelse. Eventuelle sager vedrørende vedkommendes professionelle virke må derfor skulle vægtes betydeligt tungere i vurderingen, end sager vedrørendes vedkommendes private forhold. Der kan således ikke opstilles klare kriterier for, eller nedre grænse for, hvornår en beskikket sagkyndig opfylder kravene om at være vederhæftig og uberygtet, men der vil skulle være tale om en individuel, konkret og samlet vurdering af den pågældende. 283. § 150, stk. 4, i barnets lov, indebærer, at kompetencen til at udtage sagkyndige dommere for den enkelte sag er placeret hos retsformanden. Dette er i overensstemmelse med den almindelige regel om udtagning af sagkyndige dommere i retsplejelovens § 94, og det er antaget i praksis, at § 150, stk. 4, 1. pkt., i barnets lov ikke vil være til hinder for, at landsretspræsidenten kan bemyndige retsformanden til at udtage sagkyndige dommere for den enkelte sag. Kapitel 12 Ankestyrelsens beføjelser uden at der er indgivet klage