Vejledning om sagsbehandling og kommunernes opgaver efter barnets lov (Delvejledning 2 af 6 til barnets lov)
barnets lov

Afsnit 231

Del 231 af 296
den unge, der er fyldt 10 år, for Ankestyrelsen efter reglerne i retssikkerhedsloven. VEJ nr 9471 af 21/06/202474 § 145, stk. 4, indebærer, at barnet eller den unge, der er fyldt 10 år, kan klage til Ankestyrelsen efter reglerne i retssikkerhedsloven, hvis der på baggrund af en anmodning om en anbringelse efter § 48, stk. 1, hverken træffes afgørelse om en støttende indsats efter § 32, stk. 1, eller om anbringelse uden for hjemmet efter §§ 46 eller 47. I disse sager kan Ankestyrelsen således tage stilling til barnets eller den unges behov for støtte, og herunder for anbringelse uden for hjemmet. Barnet eller den unge, der er fyldt 10 år, vil efter reglerne i §§ 145, stk. 1, eller § 146 ligeledes kunne klage over en afgørelse om anbringelse uden for hjemmet eller en støttende indsats, hvis barnet eller den unge er uenig i den afgørelse, der er truffet. Derudover bemærkes, at kommunalbestyrelsen efter § 5, stk. 3, har pligt til at inddrage barnet eller den unge, inden der træffes beslutninger eller afgørelser om barnets eller den unges forhold. Det vil bl.a. være relevant i tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen beslutter, at en anmodning fra barnet eller den unge om en anbringelse uden for hjemmet ikke imødekommes, og hvor kommunalbestyrelsen således bør orientere barnet om, hvordan barnets anmodning er håndteret, og hvilke hensyn, der ligger bag. Klage til Ankestyrelsen over afgørelser truffet af børne- og ungeudvalget